Flygtninge og Statsborgerskab. Opstramning nødvendig.

Skrevet af: Stig Winther Petersen

Torturofre kan efter en lovændring inspireret af Dansk Folkeparti, hvor der ses bort fra torturens virkning på ofrene, ikke længere få dansk statsborgerskab. De fleste traumatiserede flygtninge er af folketingets flertal frataget retten til dansk statsborgerskab, fordi de er så ødelagte , at de ikke kan lære tilstrækkeligt godt dansk. Jeg mener, at det er udtryk for en mangel på respekt for de hårdt ramte mennesker.

Imens tildeles heldigere flygtninge rask væk statsborgerskab. Man kan som flygtning søge statsborgerskab efter 8 års ophold i Danmark, men torturofre får nej på deres ansøgninger.Selv om de er syge pga mishandlingen.

Der er brug for en opstramning af flygtningepolitikken også på dette område. Man bør ikke tænke på torturerede flygtninge på samme måde som indvandrere. Politikerne har muligheden for at rette op på denne misforståelse.

Lidelsen vi gerne vil undgå - at se i øjnene

Vi foretrækker ofte at se den anden vej, når lidelsen er ved siden af os. De mennesker, der lider ondt, minder os på ubehagelig vis om lidelsens mulighed i vores eget liv. Vi benægter den, og vil helst have de mennesker på afstand, som selv så gruen og døden i øjnene.

Det gælder, når vores nabo mister sin kone. Og det gælder, når naboen er fra Irak og om natten skriger midt i sine mareridt. Der står heller ikke i Skive Folkeblad, at hans søn netop er blevet henrettet i Bagdad.

På gågaden i Skive overhørte jeg engang to ældre herrer i samtale: ”Jeg forstår altså ikke, at socialdemokraterne er så glade for de sorte” , sagde den ene. ”Nej, og vi kunne løse problemet på et par dage bare ved at sende dem alle sammen sydpå i nogle tog”, svarede den anden.

Dansk Folkeparti blev svaret for gamle socialdemokrater som disse, og partiet blev i høj grad drevet frem af en slags søskendemisundelse. Socialdemokratiske arbejdere var bange for at miste deres få privilegier. Vi husker fx forargelsen over at asylsøgere i Kalundborg fik udleveret cykler.

Indrømmet, der blev faktisk større konkurrence om boligforeningslejligheder og de lavest lønnede jobs- og måske også om pigerne. Et dybere motiv tror jeg imidlertid var en kollektiv fortrængning af verdens gru og rædsel. De der fik asyl blev stemplet som "luksusflygtninge" og "sociale turister", som løj om tortur og forfølgelse. De blev i vid udstrækning simpelthen ikke troet. Man ville ikke se deres baggrund.

Jesus, der hang på korset og blev et symbol på vores fælles indlevelse i overgreb og lidelse, er som skuret bort fra de utallige hvide nationale kors på rød baggrund, som pryder landsmøderne i Dansk Folkeparti. To kristne præster er bannerførere for denne lidelsesfornægtende kristendom. Og når Pia Kjærsgård på TV bekender kulør og trækker sin halskæde med krucifikset frem, fremviser hun kun torturinstrumentet. Jesus - historiens mest kendte torturoffer er fraværende.

Med billedet af Jesus på korset blev lidelsen placeret centralt i vores kultur. Pias kors er omvendt symbol på det nationale, hvor der ses bort fra lidelsen. På et symbolsk plan er det derfor logisk, at torturofre ikke længere kan få statsborgerskab i denne korsbærende nation. De fortjener det faktisk slet ikke, siger den politisk mest indflydelsesrige præst siden Grundtvig, Søren Krarup.

Det skal retfærdigvis siges, at der ikke gøres forskel på muslimske og kristne torturofre. Det er netop deres lidelse, der udelukker dem fra fællesskabet, ikke deres religion.

Genindfør dispensationsreglerne for traumatiserede flygtninge

Den opstramning af flygtningepolitikken, som jeg anbefaler, betyder at det præciseres, at flygtninge, som ikke kan lære godt nok dansk til at få indfødsret efter de nuværende regler, skal have lov alligevel, hvis grunden til manglen er, at de er blevet psykisk smadret af, fx at have været i koncentrationslejr, har været spærret inde i ganske små kasser i årevis, er blevet slået med kabler hver anden dag gennem et halvt år, er blevet voldtaget af fem forkellige soldater samme dag eller har set sin mand blive henrettet, mens også børnene så på det. Loven er i dag sådan, at disse mennesker udtrykkeligt ikke kan få indfødsret, hvis de er blevet psykisk ødelagt af deres traumer.

Jeg taler om flygtninge, der har fået asyl og som søger om at få tildelt dansk indfødsret, det som også hedder dansk statsborgerskab. Man skal have haft lovligt ophold i Danmark i 8 år som flygtning, før man kan søge. Det er Folketinget, som ved lov tildeler indfødsretten, dvs. det er flertallet i folketinget, der afgør hver enkelt sag. Dette flertal har for tiden afgjort med sig selv, at man ikke føler at kunne optage mennesker der lider af posttraumatisk overbelastningsforstyrrelse, det er det samme som kronisk chok, hvis det har ført til at deres indlæringsevne er væsentligt ødelagt.

(Det er tilladt at gengive teksten - helt eller delvist - med kildeangivelse).