Ca. halvdelen af de asylsøgere, som er kommet til Danmark i de sidste to år er blevet anerkendt som flygtninge og kan altså blive her. Men hvor skal de bo?
Det er, mener jeg, vigtigt at disse nye flygtninge ikke sluses ind i de sociale ghettoer, som man hidtil har stillet til rådighed for flygtninge. De kan som udgangspunkt ikke forsørge sig selv. Flygtninge anbringes for det meste sammen med danskere, som har mange sociale og psykiske problemer og sammen med tidligere ankomne flygtninge, som ikke har formået at løsrive sig fra ghettoen.
I ghettoen er kriminaliteten højere end i andre kvarterer. Der skal naturligvis ikke fyldes op med flere flygtninge. Flygtninge har brug for asyl, dvs fred og ro til at komme sig over de forfærdelige ting, de har oplevet.
Det er ganske vist del af en en politisk evighedsmaskine at anbringe flygtninge i ghettoer, men den bør stoppes. Problemerne i ghettoerne giver nemlig DF stemmer, som støtter de borgerlige, som på deres side ikke gør noget for at (op)løse ghettoerne.
Der er sket det paradoksale, at regeringen politisk lever af at pege på de problemer, som den selv vælger ikke at løse. Det er andres skyld forstås. Naturligvis ønsker de borgerlige heller ikke at skræmme deres egne kernevælgere bort ved at boligplacere flygtninge i de pæne kvarterer. Og er der andre muligheder?
De første år i Danmark sættes man som flygtning på introduktionsydelse, som er så lav, at det er svært at forestille sig, at nogen flygtning vil kunne deltage i udgiftskrævende aktiviteter. Der er tale om halv eller 2/3 bistandshjælp.
Ordningen er lavet for at "motivere" flygtninge til at søge et arbejde, siger man. Men ingen flygtning kan jo tale dansk de første år, og hvem ansætter en fremmed, som end ikke kan det mindste dansk?
Det ville naturligvis være mere logisk at give en højere ydelse i starten og så reducere den, når flygtningen har lært dansk og faktisk har mulighed for at søge arbejde. Når ydelsen trinvist nedsættes, er man motiveret for at vedligeholde indkomsten.
Landflygtige har heller ikke råd til at købe hus eller ejerlejlighed i de første mange år efter flugten hertil. De er derfor afhængige af sociale boligbyggerier og den kommunale anvisningsret. Ikke mange private husejere har mod på at leje ud til flygtninge. De fleste lander altså som naboer til andre fattige.
Hvad kan de selv gøre for at redde sig bort? Hvad kan kommunen gøre? Hvad kan regeringen gøre? Hvad kan vi gøre som enkeltmennesker?
Kan vi forsvare at sende mennesker,som har brug for fred ind i kvarterer, som er præget af kriminalitet, hærværk og vold?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar