torsdag den 14. maj 2009

Kan muslimer i Europa blive vor tids jøder?

Kan muslimer risikere at blive ofre for højrenationalister?


Når man engang er blevet etnisk udrenset i sit hjemland, og har gennemlevet hvordan, det bare blev værre dag for dag, så reagerer alle antenner, når fx arbejdskammerater under påvirkning fra Dansk Folkeparti og nu også "Stop Islamiseringen af Danmark" begynder at stikke til en og pointere, at man er fremmed og antyde, at man er uønsket.

"Nå Amir, du er jo muslim, synes du så ikke, det er ok med de der terrorister? Hvornår skal du egentlig hjem? Hvorfor rejser du ikke hjem?"

Når man ikke længere føler sig velkommen på sin arbejdsplads, kan det føre til psykisk sammenbrud for mennesker med traumer i bagagen. Som ved al anden mobning, gør mobberne sig sjældent klart, hvor ondt det gør.

Hvis de ser de mobbede som tilhørende en mindreværdig befolkningsgruppe, føler de måske heller ikke, at disse kan gøre krav på særlige hensyn. Man kan nemt give sig lov til i praksis at handle psykopatisk - dvs. uden at bruge sine empatiske, indfølende evner.

Nazisterne talte på samme generaliserende måde om jøder,sigøjnere og andre uheldige minoritetsgrupper som nogle debattører taler om muslimer i dagens Danmark. Argumentationsformen ligner.

Meget af indholdet i udsagnene om fx jøder og muslimer ligner også hinanden, nok fordi mængden af fordomme trods alt er begrænset og fordi nogle påstande virker bedre, når hensigten er at skabe had og modvilje.


Det virker propagandistisk bedre at påstå, at muslimer som sådan har hemmelige planer om at overtage magten og dominere, end at sige at muslimer/jøder har sure tæer.

Det, der virkede for nazisterne, var at skabe et offentligt accepteret billede af jøder, som på den ene side værende en trussel mod samfundet, kulturen og det enkelte "tyske" menneske og på den anden side som noget mindreværdigt, noget primitivt og dyrisk, noget tilbagestående og middelalderligt.

Det første sæt af påstande skulle skabe angst og vrede og utilfredshed, som nazisterne kunne omsætte til egen fordel politisk.
Det næste sæt af påstande var beregnet på at sætte den almindelige indlevelsesevne ud af kraft, som ellers automatisk aktiveres, når vi ser et medmenneske. Man var ude på at ophæve den moralske hæmning, som normalt fungerer i respekt for medmennesker, men netop ikke over for skadedyr.

Jøder var kort sagt farlige skadedyr, som truede kulturen og samfundet. De kunne ikke optages i det almindelige samfund, de havde selv nægtet at lade sig assimilere og måtte derfor isoleres, anspores til at udvandre, (eller siden "elimineres").

Nazisterne var i første omgang slet ikke interesseret i at dræbe deres jødiske medborgere, men støttede dem snarere i at emigrere. Der var også tanker om at sende dem til et Hjemland, som kunne ligge i Mellemøsten eller på Madagaskar, ideer som også den zionistiske bevægelse delte.

Der er selvfølgelig en del negativt at sige ifm. med muslimers tilstedeværelse i Europa. Og jo mere de negative påstande har på sig, jo vigtigere er det at beskytte de muslimer, som ikke har gjort sig skyldige, imod de fordomme eller generaliserede påstande om "muslimerne", som spredes bredt ikke mindst i bloglandskabet, og som kan misbruges politisk.

Fordommene rammer først mennesket følelsesmæssigt, siden i form af diskrimination, til sidst måske også på livet.

Når man ved, hvor nemt det var i Tyskland at skabe en hetzstemning mod jøder, hvis slægt havde levet i landet i århundreder, og udnytte angsten og hadet politisk, må man også her i landet være forberedt på, at der gennem en hetz kan skabes vind i sejlene for de højrekræfter, som har afskaffelsen af demokratiet og den almindelige humanisme som egentligt mål.

Mit anliggende er i første række at beskytte det store flertal af fredelige og arbejdsomme muslimer og ateister fra muslimske lande, som jeg kender til i min egen dagligdag og i mit arbejde, mod de helt urimelige påstande, som siger at de er farlige, skadelige og primitive. Det er utåleligt at se, hvordan disse mennesker bliver bange, føler sig sårede, uvelkomne og isolerede.
Mange af de muslimer, som er her i landet, har fordi de jo er flygtninge, i forvejen været udsat for trusler på livet, forfølgelser, krig og tortur.

De er meget følsomme over naboers og arbejdskammeraters reaktioner og også over for offentlige udsagn. De bliver nemt bange, når de føler sig udpeget, og får en tendens til at trække sig væk fra det offentlige liv.

En del kristne flygtninge forsøger med vilje at undgå den modvilje, der især er rettet mod muslimer, ved at bære et synligt kors.

At nogle muslimer er kriminelle, racister, fundamentalistiske, gammeldags, kvindeundertrykkende og nærer terroristsympatier berettiger naturligvis ikke en hetz mod samtlige muslimer i Danmark, det der så ofte unuanceret kaldes "muslimerne".

Der er naturligvis en opgave i at oplyse mennesker, der kommer fra ikke-demokratiske lande om demokratiske værdier, enten gennem undervisning eller gennem diskussion. Ligesom SIAD-medlemmer tydeligvis er udenfor pædagogisk rækkevidde, gælder det samme ganske sikkert også for en del højreorienterede islamister. Her ligger fjendebillederne fast.

Det er de mulige kommende tilhængere, som bør påvirkes. Undervisning i racisme og ekstremisme burde være en del af læreplanen i folkeskolen. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti foreslog fornylig noget lignende, men siden har man intet hørt. Det bør imidlertid fremmes.

Særligt bør der undervises i følgerne af jødehadet, som på vore breddegrader historisk set er vigtig. Muslimer, som nemt selv udsættes for en form for antisemitisme også i Danmark, bør lære at se det rigtige i ikke at fremme had mod jøder - også i egen interesse. På samme måde som mange danske jøder optræder beskyttende over for det muslimske mindretal. Etisk og politisk begrundet, men naturligvis også i egen legitime interesse.