torsdag den 20. august 2009

Kan Dansk Folkeparti fastholdes på et moderne demokrati?

Jeg synes, det er vigtigere at fastholde Dansk Folkeparti på demokratiet, den erklærede antiracisme og religionsfriheden snarere end at påvise, at der er elementer af fascisme og racisme i deres politiske ytringer.

Det må til gengæld være pinligt for partiet, at dets politik uvilkårligt får en til at tænke på nazisternes politik i trediverne, altså før masserudryddelserne af anderledestænkende og "racefremmede" begyndte.

(se: http://avisen.dk/blogs/s.v.petersen/dansk-folkeparti-er-ikke-nationalsocialistisk_22853.aspx )

Det må være en opgave for partiet

1. at lægge afstand til de højrenationale, som er i partiet

2. lægge afstand til de højrenationale, som laver fremmedfjendtlig propaganda uden for partiet, men som hele tiden gør opmærksom på, at de stemmer DF. Eller som søger samarbejde med DF, fx det ekstremistiske SIAD. (Stop Islamiseringen af Danmark

3. at renovere politikken, så den ikke ligner nazisternes for meget rent sprogligt,

4. sætte effektive stopklodser eller markerede grænser, så der ikke sker en højrenational udskridning som følge af uklarheder i partiets politik.

Fx

1. udmeldinger om, at man naturligvis aldrig vil hjemsende flygtninge, som har statsborgerskab og varig opholdstilladelse her i landet - og hvorfor man mener det.

2. at man naturligvis har lov til at udøve sin religion, også som muslim - og hvorfor denne frihed er vigtig.

3. at alle er lige for loven. Der må ikke diskrimineres over for definerede mindretal.

Partiet bør iværksætte en antiracistisk kampagne og en kampagne for religionsfrihed, som så kunne få den twist i partiets udgave, at den også indeholder en kritik af den racisme, som er blandt udlændinge i Danmark og også en kritik af, at det er svært at melde sig ud af det muslimske fællesskab, når man først er født ind i det.

Forholder det sig imidlertid sådan at de pågældende, som hetzer mod det muslimske mindretal i Danmark, faktisk er medlemmer af Dansk Folkeparti,og udtrykker partiets virkelige holdning og derfor også fremtidige politik, så må piben naturligvis få en anden lyd. Så står vi med en alvorlig politisk fare.

Det er klart, at der hele tiden er indre kræfter, som forsøger at spænde buen hårdere. Fx Martin Henriksen, som i fulde alvor mente, at det kunne være en god ide, at fratage børnefamilier, som ikke er ærkedanske, børnepengene for i stedet at give flere til folkedanske børnefamilier.

Alt sammen i et erklæret forsøg på at reducere mængden af folkefremmede børn og øge mængden af ærkedanske børn. Altså en befolkningspolitik, som ligner nazisternes racerenhedsprogrammer. ER det ikke på tide, at partiet lærer sig at tage afstand fra disse vilde ideer.

Mange af de borgerlige vælgere er som bekendt ganske trætte af Dansk Folkspartis platheder og mangel på internationalt (globaliseret) udsyn og kun få ønsker partiet med i regeringen. Mange får små røde pletter af de mange halvracistiske og fremmedhadende udsagn. Mange pæne borgere, tror jeg, opfatter partiet som plebejisk.


Og det er godt, at borgerlige tænker selv: Jeg er enigmed Steffen NIelsen, en blogger her fra avisen.dk som sidste år skrev:

"Den virkelige fare ligger ikke i, at nogen mennesker åbent og ærligt bekender sig til nazismen. Den reelle fare ligger i, at helt almindelige tolerante og fornuftige danskere begynder at tænke, at hvis vi ikke havde alle indvandrerne og flygtningene her i Danmark, så ville vi ikke have racisme, ikke have vold, ikke have sociale problemer, ikke have økonomiske problemer, ikke have terror o.s.v..

I bund og grund vil vi jo bare have fred og fordragelighed, men som jeg også har skrevet om JyllandsPostens leder fra 30 erne, så bliver alle disse nazistiske holdninger ikke præsenteret som onde, men meget overfladisk set meget fornuftige og humane og det er her, at den virkelige fare ligger."

Så vidt jeg kan se skal to ting passe sammen for at undgå racisme og fremmedhad.

Der skal hos det enkelte menneske være et varmt indfølende hjerte sammen med sans for logik.

Ondskab og dumhed giver racisme, fremmedfjendtlighed, klikedannelser og mobning.

Intelligente psykopater som Goebbels er den farligste slags mennesker. Her er ganske vist sans for logik, men med et koldt hjerte.

Den slags mennesker kan fremstille selv morderiske planer for "folket" som udtryk for kærlighed til fædrelandet og som en højere form for fornuft.

DE kan gøre det , så mennesker, der - måske pga mange skuffelser - ikke har så god kontakt med deres egen kærlighedsevne, tror, at nu er de begyndt at elske. Had bliver set som kærlighed.

Og sådan at de, som aldrig er trænet logisk, tror, at nu har de endelig fanget en dybere sammenhæng, en forståelse som ellers plejer at undslippe dem, når andre forklarer.

Pia Kjærsgård taler, så man kan forstå det.

Ja selv komplicerede sammenhænge kan hun gøre ganske simple, så man får en fornemmelse af at være klog sammen med hende. Og hun er et såre venligt menneske, som mener det godt:

Dybest set er det da også bedst for de her irakiske asylbørn, at vi får tvunget dem hjem til deres eget land, hvor der ikke længere er krig, sådan at forældrenes misrøgt af dem kan stoppes. Det er faktisk synd for børnene. Tænk at misbruge børn på den måde. Der banker et varmt hjerte for de danske værdier. Tænk at andre gør det mere kompliceret end det.

Jeg ville give en million for en båndoptagelse af strategimøder, hvor disse patriotiske fordrejninger planlægges.

(Man er velkommen til at kopiere artiklen - helt eller delvis)

DFs danske kristenværdier: Er båden virkelig fuld?

Dansk Folkeparti vil have fjernet religiøse symboler fra det såkaldt offentlige rum. Alle. Det bliver svært. Det danske flag er et religiøst symbol. Og bruges heftigt af selvsamme parti. Korset går igen på utallige byvåben og offentlige institutioner. Og på kirkerne naturligvis.



Korset går igen i de allestedsnærværende karakteristisk danske dannebrogsvinduer. Det bliver svært at fjerne dem. Dansk Folkeparti klynger sig til korssymbolet, som for dem betyder: Båden er fuld, der er plads for kristne - ikke muslimer. Der er plads til udlændinge, som yder, ikke til dem, som har brug for vores hjælp.

Pia K. kunne gå foran i den KULTURREVOLUTION vendt imod udtjente religiøse symboler, som den gamle venstresocialist og teologistuderende Søren Espersen satte i gang Hun kunne aftage sit middelalderlige Dagmarkors, før hun optræder på slap line i Folketinget - og fx også når hun går på TV under de tilbagevendende Mohammedkriser?



Pia Kjærsgård forsøgte forrige år i sit ugebrev at retfærdiggøre , at hun gerne måtte vise sig som korsbærer, mens andre kvinder med en anden tilladt religion ikke måtte have et tørklæde om hovedet. Hun skrev:

"Tørklædet kan .....ikke sidestilles med et kors.......... Korset er nemlig ikke – som tørklædet - et politisk symbol. I kristendommen sondres mellem Guds og kejserens – mellem det verdslige og det åndelige regimente. En sådan sondring findes ikke i islam".


Det er derfor i partiets logik heller ikke udtryk for at hun udtrykker sig politisk, når hun optræder i TV med sit Dagmarkors demonstrativt synligt om halsen midt under 1. Mohammedkrise, eller når hun på sit partis landsmøde optræder sammen med 200 politisk udvalgte partirepræsentanter i et lokale demonstrativt dekoreret med 50 faner med hvide kors.


Det er på ingen måde udtryk for, at hun blander politik og religion sammen! Så vidt selvforståelsen. Men det hænger jo ikke sammen.




Det danske flag indholder som bekendt det kristne kors, som den lokale guds søn blev mishandlet og døde på. Det gennemskues tilsyneladende ikke hos Folkepartiet, at kejseren og gud er blandet uløseligt sammen i selve det nationale flag, som bruges som blikfang og identifikationspunkt. Partiet har ydermere valgt at lade flaget indgå i dets partisymbol, endog to gange. Ingen andre partier gør mig bekendt dette.




Danske præster rejste sidste år en protest over, at Dansk Folkeparti tog Den danske Folkekirke til indtægt for dets politik. Og der er ingen særlig dækning blandt forkynderne af kristendommen til partiets politik.

Kun 2,5 % af præsterne stemmer nemlig på de danske kristenværdier i Langballes udgave: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/29080:Kirke---tro--Udlaendingepolitikken-goer-praesterne-roede


Der er en gennemgående falsk tone i Pias argumentation. Hun blander selv med slet skjult hensigt det sammen, som hun hævder bør adskilles. Hvad skal alle de kristne flag i overmængde blandes ind i hendes politiske kampagne for?



Jeg må dog medgive, at Jesus - verdens mest berømte torturoffer - er fraværende på de mange nationalkors, som udstilles og promoveres, når DF'erne mødes.


Det er kun torturinstrumentet, som vises frem.Og det er der vist en vigtig pointe i.

De danske "værdier", som Pia Kjærsgård hele tiden henviser til, bliver typisk markedsført som netop danske og ikke som kristne. Det "danske" er partiets mål ikke det kristne. Der ses altså bort fra lidelsen og åbnes for selvforherligelsen. Det danske korsfarerkors i Dansk Folkepartis udgave er uden den torturerede Kristus.



Det "danske" kan ikke rumme lidelsen i DFs version. Partiet repræsenterer vores trang til tryghed, og giver et løfte om at fortrænge det onde, som ikke er i os alle, men som kommer udefra. Og det onde, der gøres mod os, fortrænges.




Et godt eksempel: Torturofre kan på foranledning af Pia Kjærsgård og præstefætrene ikke længere blive statsborgere i Danmark.
Iflg. den konservativ folketingskandidat på Nørrebro, Anette Birch, var der allerede for to år siden 100 afvisninger af flygtninge, som med de gamle regler ville være blevet tildelt indfødsret og stemmeret og rejsefrihed. Med samme virkning for deres børn.

Det er mishandlede kristne, hinduer, ateister og muslimer, der udelukkes.

Årsagen er den fælles, at de er psykisk invaliderede, lidende mennesker. Netop deres lidelse, er begrundelsen for at ville afvise dem. Det står i bemærkningerne til loven, forfattet af den tidligere kristne præst Søren Krarup. De skal altså ikke tro, at fordi de er blevet pint og plaget, vil vi se bort fra nogle af de krav, vi generelt stiller for at lukke udlændinge ind i vort fællesskab og give fulde rettigheder. Nej, de skal tværtimod straffes dobbelt.

Man kan ikke beskylde Pia, Søren og de andre ledende politikere i DF for at være humanister, og det vil de også selv have sig betakket for.

De afviste torturofre får pga dette parti aldrig mulighed for selv at stemme og vælge Dansk Folkeparti til eller fra på demokratiets festdag. Eller trykke integrationsministerens opvarmede og forstående hånd på den nyindstiftede årlige statsborgerskabsdag. De bliver aldrig myndige statsborgere.



Man kunne ellers anlægge den betragtning, at erfaring med tortur var en glimrende baggrund for at have et engagement i demokratiet. De mest dominerende torturformer, som anvendes i verden i dag er ganske vist udviklet i hhv Frankrig og Storbritannien i demokratisk tid, men i et moderne demokrati er tortur vel nærmest at betragte som det modsatte af alt, hvad demokrati står for?

Jeg har lyst til at citere en hyppig debattør her på bloggen Thomas Proctor, som skrev:

"Intet andet dansk parti har nogensinde sammenblandet politik og religion på det symbolske plan, som dette parti gør. Kristeligt Folkeparti havde og har dog en levende diskussion af, hvad man skal forstå ved kristne værdier. Dansk Folkeparti sætter sig på det masseduplikerede kors og suggererer kristendom. Det kristne budskab reduceres stort set til åbne bruseindretninger, kolonihavehuse og grisekød dræbt med boltpistol. Altså nationale kendetegn. Næsten er den, der ligner dig selv."

(Artiklen må kopieres og genoptrykkes delvist eller i sin helhed - med kildeangivelse).

Dansk Folkeparti: Topstyret, elitært og lidet demokratisk

Dansk Folkeparti, der ved sidste valg høstede en syvendedel af stemmerne til folketingsvalget, har markeret sig som forkæmpere for dansk demokrati på flere fronter. Ved at påvise at Islam ikke er demokratisk, og i øvrigt ikke en religion, men en ideologi der skal reformeres, før muslimerne kan indpasses i et dansk demokrati.

Her på det sidste har PARTIET også været fremme med forslag om, at børnene i folkeskolen bør optrænes til at tænke kritisk, for at sikre demokratiet imod virkningen af hadefuld propaganda. Det syntes at være nye, friske demokratiske meldinger, som bare ventede på opfølgning. Vi venter stadig, men forhåbentlig ikke forgæves. http://avisen.dk/blogs/s.v.petersen/vi-venter-paa-dansk-folkepartis-indsats-for-demokrati_22964.aspx

Man kunne på den nævnte baggrund trods alt forvente, at Dansk Folkeparti havde en sprudlende demokratisk intern debat, som ved brug af en masse kritisk tænkning styrkede medlemmernes evne til at skabe løsninger og øve modstand mod udemokratiske forhold. Nu er det snart tiden for kommunalvalg og Dansk Folkeparti skal opstille deres kandidater. Men de er vel udvalgt af medlemmerne?

I Søndagsavisen d. 18.5.08 var der påstande om, at PARTIET topstyret bestemmer, hvem der opstilles til folketingsvalg, hvilket sandsynligvis også er direkte ulovligt. Men gælder det også for kommunalvalg, eller overlader man her ansvaret til medlemmerne?

Man kunne også dengang læse, at PARTIET havde danmarksrekord i eksklusioner, som også styres af partitoppen. Det er nemlig tillagt ledelsen suverænt at bestemme, hvem der skal smides ud, og der er ikke nogen klare kriterier for, hvorfor man kan udelukkes. Det er altså vilkårlig magtudøvelse. Det må da være løgn?

VIL DET VIRKELIGT SIGE, at partilederne bestemmer hvem, der opstilles - helt uden om noget partidemokrati og argumenter? Og at samme ledelse uden noget lovmæssigt grundlag kan ekskludere de medlemmer, som ikke er tilfredse med ledelsens afgørelser?
Er Dansk Folkeparti da slet ikke en demokratisk forening, hvor medlemmerne bestemmer og afgør tingene ved valg efter en demokratisk debat under anvendelse af kritisk tænkning? Har partiet slet ikke brug for en levende demokratisk debat, som kan udvikle PARTIETS politik? Er det rigtigt, at partiledelsen på den ene side siger, at det er imod eliter og at folkets sunde meninger skal gælde, og på den anden side er elitære og topstyrede i dets egen praksis?

Hvordan skal indvandrede mennesker fra diktaturlande kunne tage DF som eksempel på, hvordan dansk demokrati fungerer i praksis, hvis de møder en sådan hyklerisk inkonsekvens? Det kan selvfølgelig ikke være sandt, for så ville medlemmerne vel melde sig ud.