mandag den 26. oktober 2009
Nyt parti - SIAD - i strid med grundloven
Stop Islamiseringen af Danmark, eller SIAD, er et nyt parti, som i januar (2009)begyndte at samle underskrifter ind for at stille op til Folketinget. Det er fra starten i strid med grundloven.
Partiet kender tilsyneladende ikke den grundlæggende magtdeling i det borgerlige demokrati. Partiet fremsætter i hvert fald grundlovstridende forslag.
Vi har i Danmark som bekendt opdelt magten i en udøvende, en lovgivende og en dømmende magt. Hhv regering, folketing og domstole. SIAD vil have folketinget til at udøve magt. Den går ikke.
Sagen er, at SIAD vil straffe den som landsforræder, som hjælper indvandrere til Danmark, (eller til at blive i Danmark?). Det er SIADs udtrykte ønske.
Partiet kalder det, de vil gøre strafbart, for "hjælp til besættelse af Danmark." Det er ikke kun hjælp til fremmede statsmagter, som truer eller besætter Danmark, der skal bedømmes som landsforræderi, men også hjælp til enkeltpersoner, som vil slå sig ned her.
Man må så spørge, om venskabsforeninger så også skal kriminaliseres? Bliver private integrationsprojekter - sprogskoler osv - også at betragte som landsskadelig virksomhed? Det er et noget tåget programpunkt.
Læs selv:
"For at fastholde rimelige forhold i fremtiden bør straffelovens kapitel 12 revideres, så hjælp til fremmede folkeslags besættelse af Danmark gøres strafbar på linie med hjælp til fremmede magter. Påtaleretten fjernes fra justitsministeren, således at en sag kan rejses på foranledning af f.eks ti folketingsmedlemmer."
Partiet vil altså ganske overraskende, når man kender til magtens tredeling, overlade det til Folketinget at rejse straffesager. Folketinget hvis opgave det er at gennemføre lovgivning. Og så skal kun ti medlemmer, ikke et flertal, kunne agere som statsanklager. Det er måske lige det antal, SIAD håber på (sammen med Dansk Folkeparti) at kunne opnå, så de sammen kan gå på jagt efter danskere, som samarbejder med udenlandske jøder, buddhister eller måske ligefrem muslimer.
Partiet planlægger at ændre på grundlæggende regler, som automatisk bringer dem i klar modstrid med grundloven. Partiet kan således egenntlig ikke vælges ind i Folketinget. Eller medlemmerne vil kunne blive afvist efter et valg.
SIADs programpunkter undgår behændigt at nævne, at det er muslimer, man vil smide ud af landet. Det fremgår jo ellers klart af partiets navn. Partiet ville straks ramle ind i straffelovens "racisme"paragraf, hvis det havde udtrykt sig klarere.
Det bliver partiet naturligvis nødt til, når det skal formulere sig mere præcist. Man kan derfor forvente en fornyet propagandaindsats for i stedet at få fjernet mindretalsbeskyttelsen (racismeparagraffen) i lovgivningen.
På partiets egen hjememside kan man få et indtryk af, hvordan etnisk udrensning forberedes.
http://sioedanmark.wordpress.com/
Man får også en forståelse af, hvordan det kunne gå så grueligt galt i fx Bosnien. Den er et lærestykke i, hvordan befolkningsgrupper kan spilles ud imod hinanden. Hjemmesiden burde bruges i den demokratifremmende undervisning i folkeskolen, som Dansk Folkeparti kortvarigt var fortaler for.
Partiet kender tilsyneladende ikke den grundlæggende magtdeling i det borgerlige demokrati. Partiet fremsætter i hvert fald grundlovstridende forslag.
Vi har i Danmark som bekendt opdelt magten i en udøvende, en lovgivende og en dømmende magt. Hhv regering, folketing og domstole. SIAD vil have folketinget til at udøve magt. Den går ikke.
Sagen er, at SIAD vil straffe den som landsforræder, som hjælper indvandrere til Danmark, (eller til at blive i Danmark?). Det er SIADs udtrykte ønske.
Partiet kalder det, de vil gøre strafbart, for "hjælp til besættelse af Danmark." Det er ikke kun hjælp til fremmede statsmagter, som truer eller besætter Danmark, der skal bedømmes som landsforræderi, men også hjælp til enkeltpersoner, som vil slå sig ned her.
Man må så spørge, om venskabsforeninger så også skal kriminaliseres? Bliver private integrationsprojekter - sprogskoler osv - også at betragte som landsskadelig virksomhed? Det er et noget tåget programpunkt.
Læs selv:
"For at fastholde rimelige forhold i fremtiden bør straffelovens kapitel 12 revideres, så hjælp til fremmede folkeslags besættelse af Danmark gøres strafbar på linie med hjælp til fremmede magter. Påtaleretten fjernes fra justitsministeren, således at en sag kan rejses på foranledning af f.eks ti folketingsmedlemmer."
Partiet vil altså ganske overraskende, når man kender til magtens tredeling, overlade det til Folketinget at rejse straffesager. Folketinget hvis opgave det er at gennemføre lovgivning. Og så skal kun ti medlemmer, ikke et flertal, kunne agere som statsanklager. Det er måske lige det antal, SIAD håber på (sammen med Dansk Folkeparti) at kunne opnå, så de sammen kan gå på jagt efter danskere, som samarbejder med udenlandske jøder, buddhister eller måske ligefrem muslimer.
Partiet planlægger at ændre på grundlæggende regler, som automatisk bringer dem i klar modstrid med grundloven. Partiet kan således egenntlig ikke vælges ind i Folketinget. Eller medlemmerne vil kunne blive afvist efter et valg.
SIADs programpunkter undgår behændigt at nævne, at det er muslimer, man vil smide ud af landet. Det fremgår jo ellers klart af partiets navn. Partiet ville straks ramle ind i straffelovens "racisme"paragraf, hvis det havde udtrykt sig klarere.
Det bliver partiet naturligvis nødt til, når det skal formulere sig mere præcist. Man kan derfor forvente en fornyet propagandaindsats for i stedet at få fjernet mindretalsbeskyttelsen (racismeparagraffen) i lovgivningen.
På partiets egen hjememside kan man få et indtryk af, hvordan etnisk udrensning forberedes.
http://sioedanmark.wordpress.com/
Man får også en forståelse af, hvordan det kunne gå så grueligt galt i fx Bosnien. Den er et lærestykke i, hvordan befolkningsgrupper kan spilles ud imod hinanden. Hjemmesiden burde bruges i den demokratifremmende undervisning i folkeskolen, som Dansk Folkeparti kortvarigt var fortaler for.
søndag den 25. oktober 2009
Skal nyankomne flygtninge ind i ghettoerne?
Ca. halvdelen af de asylsøgere, som er kommet til Danmark i de sidste to år er blevet anerkendt som flygtninge og kan altså blive her. Men hvor skal de bo?
Det er, mener jeg, vigtigt at disse nye flygtninge ikke sluses ind i de sociale ghettoer, som man hidtil har stillet til rådighed for flygtninge. De kan som udgangspunkt ikke forsørge sig selv. Flygtninge anbringes for det meste sammen med danskere, som har mange sociale og psykiske problemer og sammen med tidligere ankomne flygtninge, som ikke har formået at løsrive sig fra ghettoen.
I ghettoen er kriminaliteten højere end i andre kvarterer. Der skal naturligvis ikke fyldes op med flere flygtninge. Flygtninge har brug for asyl, dvs fred og ro til at komme sig over de forfærdelige ting, de har oplevet.
Det er ganske vist del af en en politisk evighedsmaskine at anbringe flygtninge i ghettoer, men den bør stoppes. Problemerne i ghettoerne giver nemlig DF stemmer, som støtter de borgerlige, som på deres side ikke gør noget for at (op)løse ghettoerne.
Der er sket det paradoksale, at regeringen politisk lever af at pege på de problemer, som den selv vælger ikke at løse. Det er andres skyld forstås. Naturligvis ønsker de borgerlige heller ikke at skræmme deres egne kernevælgere bort ved at boligplacere flygtninge i de pæne kvarterer. Og er der andre muligheder?
De første år i Danmark sættes man som flygtning på introduktionsydelse, som er så lav, at det er svært at forestille sig, at nogen flygtning vil kunne deltage i udgiftskrævende aktiviteter. Der er tale om halv eller 2/3 bistandshjælp.
Ordningen er lavet for at "motivere" flygtninge til at søge et arbejde, siger man. Men ingen flygtning kan jo tale dansk de første år, og hvem ansætter en fremmed, som end ikke kan det mindste dansk?
Det ville naturligvis være mere logisk at give en højere ydelse i starten og så reducere den, når flygtningen har lært dansk og faktisk har mulighed for at søge arbejde. Når ydelsen trinvist nedsættes, er man motiveret for at vedligeholde indkomsten.
Landflygtige har heller ikke råd til at købe hus eller ejerlejlighed i de første mange år efter flugten hertil. De er derfor afhængige af sociale boligbyggerier og den kommunale anvisningsret. Ikke mange private husejere har mod på at leje ud til flygtninge. De fleste lander altså som naboer til andre fattige.
Hvad kan de selv gøre for at redde sig bort? Hvad kan kommunen gøre? Hvad kan regeringen gøre? Hvad kan vi gøre som enkeltmennesker?
Kan vi forsvare at sende mennesker,som har brug for fred ind i kvarterer, som er præget af kriminalitet, hærværk og vold?
Det er, mener jeg, vigtigt at disse nye flygtninge ikke sluses ind i de sociale ghettoer, som man hidtil har stillet til rådighed for flygtninge. De kan som udgangspunkt ikke forsørge sig selv. Flygtninge anbringes for det meste sammen med danskere, som har mange sociale og psykiske problemer og sammen med tidligere ankomne flygtninge, som ikke har formået at løsrive sig fra ghettoen.
I ghettoen er kriminaliteten højere end i andre kvarterer. Der skal naturligvis ikke fyldes op med flere flygtninge. Flygtninge har brug for asyl, dvs fred og ro til at komme sig over de forfærdelige ting, de har oplevet.
Det er ganske vist del af en en politisk evighedsmaskine at anbringe flygtninge i ghettoer, men den bør stoppes. Problemerne i ghettoerne giver nemlig DF stemmer, som støtter de borgerlige, som på deres side ikke gør noget for at (op)løse ghettoerne.
Der er sket det paradoksale, at regeringen politisk lever af at pege på de problemer, som den selv vælger ikke at løse. Det er andres skyld forstås. Naturligvis ønsker de borgerlige heller ikke at skræmme deres egne kernevælgere bort ved at boligplacere flygtninge i de pæne kvarterer. Og er der andre muligheder?
De første år i Danmark sættes man som flygtning på introduktionsydelse, som er så lav, at det er svært at forestille sig, at nogen flygtning vil kunne deltage i udgiftskrævende aktiviteter. Der er tale om halv eller 2/3 bistandshjælp.
Ordningen er lavet for at "motivere" flygtninge til at søge et arbejde, siger man. Men ingen flygtning kan jo tale dansk de første år, og hvem ansætter en fremmed, som end ikke kan det mindste dansk?
Det ville naturligvis være mere logisk at give en højere ydelse i starten og så reducere den, når flygtningen har lært dansk og faktisk har mulighed for at søge arbejde. Når ydelsen trinvist nedsættes, er man motiveret for at vedligeholde indkomsten.
Landflygtige har heller ikke råd til at købe hus eller ejerlejlighed i de første mange år efter flugten hertil. De er derfor afhængige af sociale boligbyggerier og den kommunale anvisningsret. Ikke mange private husejere har mod på at leje ud til flygtninge. De fleste lander altså som naboer til andre fattige.
Hvad kan de selv gøre for at redde sig bort? Hvad kan kommunen gøre? Hvad kan regeringen gøre? Hvad kan vi gøre som enkeltmennesker?
Kan vi forsvare at sende mennesker,som har brug for fred ind i kvarterer, som er præget af kriminalitet, hærværk og vold?
Skal ghettoerne nedlægges?
Hvem kommer med de kreative forslag, så indbyggere i de etnisk set meget blandede ghettokvarterer kan flytte?
Venstrefløjen har formuleret stort set alle de sociale fremskridt, der er sket i samfundet i de sidste 100 år, fremskridt som de fodslæbende borgerlige efter års modstand har måttet overtage pga det folkelige pres eller pga simpel nødvendighed.
Men venstrefløjen er nærmest mundlam, når det gælder flygtninge og indvandrere. Det ser ud som om venstrefløjen er tørret ud. Og de borgerlige - dvs magthaverne - sprudler bestemt ikke med fremskridtvenlige ideer.
Når man overhovedet kan kalde kvarterer med over 70 nationaliteter for ghettoer, en betegnelse der ellers lige modsat er beregnet på kvarterer med kun én etnisk mindretalsgruppe, så må det skyldes, at mange indbyggere i disse kvarterer lever af offentlig forsørgelse. Det være sig bistandshjælp, introduktionsydelse, starthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension eller pension. Det gælder også danskerne. Det er altså "sociale ghettoer", der tales om ikke "etniske". Indbyggerne er i høj grad det, vi med nutidens målestok må betegne som fattige.
De forskellige grupper, som tydeligvis ikke evner at solidarisere sig med hinanden, forventes at kunne leve fordrageligt sammen. Det sker vel også for det meste. Men børnene, som kommer fra disse forskelligt belastede familier, skal deles om de ressorurcer, der er. De skal holde sig fri af kriminalitet og stofmisbrug. De skal udvikle "sunde" fritidsinteresser. De skal forholde sig til den mistro, der er mellem de etniske grupper. De skal passe deres skolegang og deles om trætte lærere.
Dette vovede projekt virker naturligvis ikke. Kvartererne er overbelastede. Mange vil gerne flytte bort for at undgå kriminaliteten, som også truer deres børn.Det gælder også "nydanskere". Også forældre med børn, der har fået en dom for kriminalitet, vil gerne bort, for at kunne beskytte deres børn mod gruppepresset fra de bander,som dannes. Forældrene kan ikke styre deres store drenge, når kammeraterne trækker i dem. Forældre får at vide, at det er ulovligt at slå deres børn. De står ofte hjælpeløse.
Der er opstået en frastødende respektløs jargon også blandt de unge med udenlandsk rod, en måde at udtrykke sig på, den som minder om den, som man kender fra amerikanske gangsta-rap. Den stammer fra fattig-ghettoer i USAs storbyer befolket med kristne sorte.
Især drengene kan skabe sig en negativ identitet ved at dyrke en omvendt racisme, hvor de kan benægte deres sorte udsigter, ved at påstå, at de er bedre. Bedre end de hvide og bedre end pigerne. En oppustet selvværdsfølelse er måske det eneste de har med hjemme fra. Og en mandschauvenistisk følelse , som kun skal pustes yderligere op, når pigerne har overhalet dem i skolen.
Nazisterne i Køge har netop spillet "raceadskillelse" ud som en "løsning". Føreren foreslår, at alle danskere flytter ud, så udlændingene bliver tilbage i mere rene ghettoer. Dette er den modsatte politik af Dansk Folkepartis. DF vil forhindre ghettodannelse. Men partiet har intet gjort, for at få spredt de socialt belastede indvandrere og flygtninge, eller danskere. Partiet skaffer sig jo også netop stemmer ved ikke at løse de problemer, der er, bl.a. med den øgede kriminalitet.
Indbyggerne i ghettoerne er i høj grad det vi med nutidens målestok må betegne som fattige. Årsagen til den offentlige forsørgelse må naturligvis ses i nogle negative forhold. Arbejdsløshed, fysisk og psykisk sygdom, kronisk invaliditet som følge arbejdsskader, krigsskader, torturskader. Mange - måske op mod halvdelen - fra flygtningegruppen er traumatiserede og lider under posttraumatiske belastningsreaktioner, dvs kronisk chock. De etniske danskere er typisk kendetegnet ved kort uddannelse, og en del har alkohol- pille- og stofmisbrug.
De socialt belastede eller fattige udlændinge søger naturligvis derhen, hvor de kan få en bolig. De bebrejdes ofte, at de klumper sig sammen, men de skal jo have et sted at bo. Regeringen gør intet effektivt for at sikre en bedre fordeling i de store byer.
Det er skæbnens ironi ,at regeringen bedst sikrer sin egen overlevelse til næste valg ved som hidtil ikke at løse problemerne med kriminalitet blandt unge i ghettoerne.
Venstrefløjen har formuleret stort set alle de sociale fremskridt, der er sket i samfundet i de sidste 100 år, fremskridt som de fodslæbende borgerlige efter års modstand har måttet overtage pga det folkelige pres eller pga simpel nødvendighed.
Men venstrefløjen er nærmest mundlam, når det gælder flygtninge og indvandrere. Det ser ud som om venstrefløjen er tørret ud. Og de borgerlige - dvs magthaverne - sprudler bestemt ikke med fremskridtvenlige ideer.
Når man overhovedet kan kalde kvarterer med over 70 nationaliteter for ghettoer, en betegnelse der ellers lige modsat er beregnet på kvarterer med kun én etnisk mindretalsgruppe, så må det skyldes, at mange indbyggere i disse kvarterer lever af offentlig forsørgelse. Det være sig bistandshjælp, introduktionsydelse, starthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension eller pension. Det gælder også danskerne. Det er altså "sociale ghettoer", der tales om ikke "etniske". Indbyggerne er i høj grad det, vi med nutidens målestok må betegne som fattige.
De forskellige grupper, som tydeligvis ikke evner at solidarisere sig med hinanden, forventes at kunne leve fordrageligt sammen. Det sker vel også for det meste. Men børnene, som kommer fra disse forskelligt belastede familier, skal deles om de ressorurcer, der er. De skal holde sig fri af kriminalitet og stofmisbrug. De skal udvikle "sunde" fritidsinteresser. De skal forholde sig til den mistro, der er mellem de etniske grupper. De skal passe deres skolegang og deles om trætte lærere.
Dette vovede projekt virker naturligvis ikke. Kvartererne er overbelastede. Mange vil gerne flytte bort for at undgå kriminaliteten, som også truer deres børn.Det gælder også "nydanskere". Også forældre med børn, der har fået en dom for kriminalitet, vil gerne bort, for at kunne beskytte deres børn mod gruppepresset fra de bander,som dannes. Forældrene kan ikke styre deres store drenge, når kammeraterne trækker i dem. Forældre får at vide, at det er ulovligt at slå deres børn. De står ofte hjælpeløse.
Der er opstået en frastødende respektløs jargon også blandt de unge med udenlandsk rod, en måde at udtrykke sig på, den som minder om den, som man kender fra amerikanske gangsta-rap. Den stammer fra fattig-ghettoer i USAs storbyer befolket med kristne sorte.
Især drengene kan skabe sig en negativ identitet ved at dyrke en omvendt racisme, hvor de kan benægte deres sorte udsigter, ved at påstå, at de er bedre. Bedre end de hvide og bedre end pigerne. En oppustet selvværdsfølelse er måske det eneste de har med hjemme fra. Og en mandschauvenistisk følelse , som kun skal pustes yderligere op, når pigerne har overhalet dem i skolen.
Nazisterne i Køge har netop spillet "raceadskillelse" ud som en "løsning". Føreren foreslår, at alle danskere flytter ud, så udlændingene bliver tilbage i mere rene ghettoer. Dette er den modsatte politik af Dansk Folkepartis. DF vil forhindre ghettodannelse. Men partiet har intet gjort, for at få spredt de socialt belastede indvandrere og flygtninge, eller danskere. Partiet skaffer sig jo også netop stemmer ved ikke at løse de problemer, der er, bl.a. med den øgede kriminalitet.
Indbyggerne i ghettoerne er i høj grad det vi med nutidens målestok må betegne som fattige. Årsagen til den offentlige forsørgelse må naturligvis ses i nogle negative forhold. Arbejdsløshed, fysisk og psykisk sygdom, kronisk invaliditet som følge arbejdsskader, krigsskader, torturskader. Mange - måske op mod halvdelen - fra flygtningegruppen er traumatiserede og lider under posttraumatiske belastningsreaktioner, dvs kronisk chock. De etniske danskere er typisk kendetegnet ved kort uddannelse, og en del har alkohol- pille- og stofmisbrug.
De socialt belastede eller fattige udlændinge søger naturligvis derhen, hvor de kan få en bolig. De bebrejdes ofte, at de klumper sig sammen, men de skal jo have et sted at bo. Regeringen gør intet effektivt for at sikre en bedre fordeling i de store byer.
Det er skæbnens ironi ,at regeringen bedst sikrer sin egen overlevelse til næste valg ved som hidtil ikke at løse problemerne med kriminalitet blandt unge i ghettoerne.
Ghettodannelse
Venstrefløjen har i lange perioder helt opgivet at være i offensiven, når det handler om udlændingepolitikken.
Hvis man fx tager området, der benævnes boligplacering eller ghettodannelse, så er det for mig klart at venstrefløjen har sovet i timen - til skade for danskere, flygtninge og sig selv.
Man burde naturligvis i god tid have kæmpet for placering af de ofte traumatiserede flygtninge og dårligt uddannede indvandrere i boligområder, hvor mere veluddannede og vehavende mennesker bor.
Der har fra de borgerliges side været mange undskyldninger, så man kunne komme til at losse de problemer, som naturligvis kommer med indflytning af ressourcefattige, psykisk forstyrrede, økonomisk fattige, kulturelt og religiøst fremmede, ind i de områder, hvor der i forvejen bor mange mennesker med sociale, psykiske og helbredsmæssige vanskeligheder - samt lavtlønnede arbejdere.
I Gentofte og lignende kvarterer havde man desværre ikke "plads" mellem millionvillaerne, så flygtningene måtte i stedet til Ishøj og bo sammen med de fattige, der nogle år før, var fordrevet fra brokvarterene i København.
Resultatet kender vi. Lad os tage et eksempel. Resultatet har bl.a. været overbelastning af kommuneskoler, som i forvejen skulle give mest specialundervisning osv til danske elever. Fattige danskere og danskere, der selv har hjælp behov, er blevet yderligere presset i deres dagligdag, og mange valgte derfor at stemme på DF for at beskytte sig.
DF støtter den borgerlige regering, der på deres side meget behændigt stadig sørger for ikke at belaste deres egne kernevælgere i de fine villakvarterer. Tværtimod bevarer de lige netop den samme geografiske fordeling af de "fremmede", som vi kender.
Det er en ganske praktisk balance de tre partier til højre i Folketinget har fundet. Det er nemlig også en slags politisk evighedsmaskine, der sikrer dem selv magten ved at vedligeholde trykket på forfordelte danskere,som (ris til egen røv) stemmer borgerligt/DF for at undgå, at der kommer endnu flere fremmede.
I denne stemning kommer så det lille hyperaktive SIAD (Stop Islamiseringen af Danmmark)ind med deres stormtropper og forsøger at piske et generelt had op imod dele af de fremmede, nemlig muslimerne. Ligesom nazisterne forsøger de at mobilisere de dummeste arbejdere ved at spille på had mod minoriteter. De kloge arbejdere kender til værdien af solidaritet.
Den danske venstrefløj har imidlertid sin del af ansvaret for ghettodannelsen, og for at regeringen fortsætter uhindret med støtte fra mennesker, som ikke har nogen interesse i den.
Vi må, mener jeg, hjælpe flere flygtninge, men de skal bo i de velaflagte kvarterer, og børnene gå i de ressourcestærke skoler. Og de flygtninge og indvandrere som vil flytte fra ghettoerne skal øjeblikkeligt hjælpes bort til andre boliger. Det må også være venstrefløjens krav.
Hvis man fx tager området, der benævnes boligplacering eller ghettodannelse, så er det for mig klart at venstrefløjen har sovet i timen - til skade for danskere, flygtninge og sig selv.
Man burde naturligvis i god tid have kæmpet for placering af de ofte traumatiserede flygtninge og dårligt uddannede indvandrere i boligområder, hvor mere veluddannede og vehavende mennesker bor.
Der har fra de borgerliges side været mange undskyldninger, så man kunne komme til at losse de problemer, som naturligvis kommer med indflytning af ressourcefattige, psykisk forstyrrede, økonomisk fattige, kulturelt og religiøst fremmede, ind i de områder, hvor der i forvejen bor mange mennesker med sociale, psykiske og helbredsmæssige vanskeligheder - samt lavtlønnede arbejdere.
I Gentofte og lignende kvarterer havde man desværre ikke "plads" mellem millionvillaerne, så flygtningene måtte i stedet til Ishøj og bo sammen med de fattige, der nogle år før, var fordrevet fra brokvarterene i København.
Resultatet kender vi. Lad os tage et eksempel. Resultatet har bl.a. været overbelastning af kommuneskoler, som i forvejen skulle give mest specialundervisning osv til danske elever. Fattige danskere og danskere, der selv har hjælp behov, er blevet yderligere presset i deres dagligdag, og mange valgte derfor at stemme på DF for at beskytte sig.
DF støtter den borgerlige regering, der på deres side meget behændigt stadig sørger for ikke at belaste deres egne kernevælgere i de fine villakvarterer. Tværtimod bevarer de lige netop den samme geografiske fordeling af de "fremmede", som vi kender.
Det er en ganske praktisk balance de tre partier til højre i Folketinget har fundet. Det er nemlig også en slags politisk evighedsmaskine, der sikrer dem selv magten ved at vedligeholde trykket på forfordelte danskere,som (ris til egen røv) stemmer borgerligt/DF for at undgå, at der kommer endnu flere fremmede.
I denne stemning kommer så det lille hyperaktive SIAD (Stop Islamiseringen af Danmmark)ind med deres stormtropper og forsøger at piske et generelt had op imod dele af de fremmede, nemlig muslimerne. Ligesom nazisterne forsøger de at mobilisere de dummeste arbejdere ved at spille på had mod minoriteter. De kloge arbejdere kender til værdien af solidaritet.
Den danske venstrefløj har imidlertid sin del af ansvaret for ghettodannelsen, og for at regeringen fortsætter uhindret med støtte fra mennesker, som ikke har nogen interesse i den.
Vi må, mener jeg, hjælpe flere flygtninge, men de skal bo i de velaflagte kvarterer, og børnene gå i de ressourcestærke skoler. Og de flygtninge og indvandrere som vil flytte fra ghettoerne skal øjeblikkeligt hjælpes bort til andre boliger. Det må også være venstrefløjens krav.
torsdag den 20. august 2009
Kan Dansk Folkeparti fastholdes på et moderne demokrati?
Jeg synes, det er vigtigere at fastholde Dansk Folkeparti på demokratiet, den erklærede antiracisme og religionsfriheden snarere end at påvise, at der er elementer af fascisme og racisme i deres politiske ytringer.
Det må til gengæld være pinligt for partiet, at dets politik uvilkårligt får en til at tænke på nazisternes politik i trediverne, altså før masserudryddelserne af anderledestænkende og "racefremmede" begyndte.
(se: http://avisen.dk/blogs/s.v.petersen/dansk-folkeparti-er-ikke-nationalsocialistisk_22853.aspx )
Det må være en opgave for partiet
1. at lægge afstand til de højrenationale, som er i partiet
2. lægge afstand til de højrenationale, som laver fremmedfjendtlig propaganda uden for partiet, men som hele tiden gør opmærksom på, at de stemmer DF. Eller som søger samarbejde med DF, fx det ekstremistiske SIAD. (Stop Islamiseringen af Danmark
3. at renovere politikken, så den ikke ligner nazisternes for meget rent sprogligt,
4. sætte effektive stopklodser eller markerede grænser, så der ikke sker en højrenational udskridning som følge af uklarheder i partiets politik.
Fx
1. udmeldinger om, at man naturligvis aldrig vil hjemsende flygtninge, som har statsborgerskab og varig opholdstilladelse her i landet - og hvorfor man mener det.
2. at man naturligvis har lov til at udøve sin religion, også som muslim - og hvorfor denne frihed er vigtig.
3. at alle er lige for loven. Der må ikke diskrimineres over for definerede mindretal.
Partiet bør iværksætte en antiracistisk kampagne og en kampagne for religionsfrihed, som så kunne få den twist i partiets udgave, at den også indeholder en kritik af den racisme, som er blandt udlændinge i Danmark og også en kritik af, at det er svært at melde sig ud af det muslimske fællesskab, når man først er født ind i det.
Forholder det sig imidlertid sådan at de pågældende, som hetzer mod det muslimske mindretal i Danmark, faktisk er medlemmer af Dansk Folkeparti,og udtrykker partiets virkelige holdning og derfor også fremtidige politik, så må piben naturligvis få en anden lyd. Så står vi med en alvorlig politisk fare.
Det er klart, at der hele tiden er indre kræfter, som forsøger at spænde buen hårdere. Fx Martin Henriksen, som i fulde alvor mente, at det kunne være en god ide, at fratage børnefamilier, som ikke er ærkedanske, børnepengene for i stedet at give flere til folkedanske børnefamilier.
Alt sammen i et erklæret forsøg på at reducere mængden af folkefremmede børn og øge mængden af ærkedanske børn. Altså en befolkningspolitik, som ligner nazisternes racerenhedsprogrammer. ER det ikke på tide, at partiet lærer sig at tage afstand fra disse vilde ideer.
Mange af de borgerlige vælgere er som bekendt ganske trætte af Dansk Folkspartis platheder og mangel på internationalt (globaliseret) udsyn og kun få ønsker partiet med i regeringen. Mange får små røde pletter af de mange halvracistiske og fremmedhadende udsagn. Mange pæne borgere, tror jeg, opfatter partiet som plebejisk.
Og det er godt, at borgerlige tænker selv: Jeg er enigmed Steffen NIelsen, en blogger her fra avisen.dk som sidste år skrev:
"Den virkelige fare ligger ikke i, at nogen mennesker åbent og ærligt bekender sig til nazismen. Den reelle fare ligger i, at helt almindelige tolerante og fornuftige danskere begynder at tænke, at hvis vi ikke havde alle indvandrerne og flygtningene her i Danmark, så ville vi ikke have racisme, ikke have vold, ikke have sociale problemer, ikke have økonomiske problemer, ikke have terror o.s.v..
I bund og grund vil vi jo bare have fred og fordragelighed, men som jeg også har skrevet om JyllandsPostens leder fra 30 erne, så bliver alle disse nazistiske holdninger ikke præsenteret som onde, men meget overfladisk set meget fornuftige og humane og det er her, at den virkelige fare ligger."
Så vidt jeg kan se skal to ting passe sammen for at undgå racisme og fremmedhad.
Der skal hos det enkelte menneske være et varmt indfølende hjerte sammen med sans for logik.
Ondskab og dumhed giver racisme, fremmedfjendtlighed, klikedannelser og mobning.
Intelligente psykopater som Goebbels er den farligste slags mennesker. Her er ganske vist sans for logik, men med et koldt hjerte.
Den slags mennesker kan fremstille selv morderiske planer for "folket" som udtryk for kærlighed til fædrelandet og som en højere form for fornuft.
DE kan gøre det , så mennesker, der - måske pga mange skuffelser - ikke har så god kontakt med deres egen kærlighedsevne, tror, at nu er de begyndt at elske. Had bliver set som kærlighed.
Og sådan at de, som aldrig er trænet logisk, tror, at nu har de endelig fanget en dybere sammenhæng, en forståelse som ellers plejer at undslippe dem, når andre forklarer.
Pia Kjærsgård taler, så man kan forstå det.
Ja selv komplicerede sammenhænge kan hun gøre ganske simple, så man får en fornemmelse af at være klog sammen med hende. Og hun er et såre venligt menneske, som mener det godt:
Dybest set er det da også bedst for de her irakiske asylbørn, at vi får tvunget dem hjem til deres eget land, hvor der ikke længere er krig, sådan at forældrenes misrøgt af dem kan stoppes. Det er faktisk synd for børnene. Tænk at misbruge børn på den måde. Der banker et varmt hjerte for de danske værdier. Tænk at andre gør det mere kompliceret end det.
Jeg ville give en million for en båndoptagelse af strategimøder, hvor disse patriotiske fordrejninger planlægges.
(Man er velkommen til at kopiere artiklen - helt eller delvis)
Det må til gengæld være pinligt for partiet, at dets politik uvilkårligt får en til at tænke på nazisternes politik i trediverne, altså før masserudryddelserne af anderledestænkende og "racefremmede" begyndte.
(se: http://avisen.dk/blogs/s.v.petersen/dansk-folkeparti-er-ikke-nationalsocialistisk_22853.aspx )
Det må være en opgave for partiet
1. at lægge afstand til de højrenationale, som er i partiet
2. lægge afstand til de højrenationale, som laver fremmedfjendtlig propaganda uden for partiet, men som hele tiden gør opmærksom på, at de stemmer DF. Eller som søger samarbejde med DF, fx det ekstremistiske SIAD. (Stop Islamiseringen af Danmark
3. at renovere politikken, så den ikke ligner nazisternes for meget rent sprogligt,
4. sætte effektive stopklodser eller markerede grænser, så der ikke sker en højrenational udskridning som følge af uklarheder i partiets politik.
Fx
1. udmeldinger om, at man naturligvis aldrig vil hjemsende flygtninge, som har statsborgerskab og varig opholdstilladelse her i landet - og hvorfor man mener det.
2. at man naturligvis har lov til at udøve sin religion, også som muslim - og hvorfor denne frihed er vigtig.
3. at alle er lige for loven. Der må ikke diskrimineres over for definerede mindretal.
Partiet bør iværksætte en antiracistisk kampagne og en kampagne for religionsfrihed, som så kunne få den twist i partiets udgave, at den også indeholder en kritik af den racisme, som er blandt udlændinge i Danmark og også en kritik af, at det er svært at melde sig ud af det muslimske fællesskab, når man først er født ind i det.
Forholder det sig imidlertid sådan at de pågældende, som hetzer mod det muslimske mindretal i Danmark, faktisk er medlemmer af Dansk Folkeparti,og udtrykker partiets virkelige holdning og derfor også fremtidige politik, så må piben naturligvis få en anden lyd. Så står vi med en alvorlig politisk fare.
Det er klart, at der hele tiden er indre kræfter, som forsøger at spænde buen hårdere. Fx Martin Henriksen, som i fulde alvor mente, at det kunne være en god ide, at fratage børnefamilier, som ikke er ærkedanske, børnepengene for i stedet at give flere til folkedanske børnefamilier.
Alt sammen i et erklæret forsøg på at reducere mængden af folkefremmede børn og øge mængden af ærkedanske børn. Altså en befolkningspolitik, som ligner nazisternes racerenhedsprogrammer. ER det ikke på tide, at partiet lærer sig at tage afstand fra disse vilde ideer.
Mange af de borgerlige vælgere er som bekendt ganske trætte af Dansk Folkspartis platheder og mangel på internationalt (globaliseret) udsyn og kun få ønsker partiet med i regeringen. Mange får små røde pletter af de mange halvracistiske og fremmedhadende udsagn. Mange pæne borgere, tror jeg, opfatter partiet som plebejisk.
Og det er godt, at borgerlige tænker selv: Jeg er enigmed Steffen NIelsen, en blogger her fra avisen.dk som sidste år skrev:
"Den virkelige fare ligger ikke i, at nogen mennesker åbent og ærligt bekender sig til nazismen. Den reelle fare ligger i, at helt almindelige tolerante og fornuftige danskere begynder at tænke, at hvis vi ikke havde alle indvandrerne og flygtningene her i Danmark, så ville vi ikke have racisme, ikke have vold, ikke have sociale problemer, ikke have økonomiske problemer, ikke have terror o.s.v..
I bund og grund vil vi jo bare have fred og fordragelighed, men som jeg også har skrevet om JyllandsPostens leder fra 30 erne, så bliver alle disse nazistiske holdninger ikke præsenteret som onde, men meget overfladisk set meget fornuftige og humane og det er her, at den virkelige fare ligger."
Så vidt jeg kan se skal to ting passe sammen for at undgå racisme og fremmedhad.
Der skal hos det enkelte menneske være et varmt indfølende hjerte sammen med sans for logik.
Ondskab og dumhed giver racisme, fremmedfjendtlighed, klikedannelser og mobning.
Intelligente psykopater som Goebbels er den farligste slags mennesker. Her er ganske vist sans for logik, men med et koldt hjerte.
Den slags mennesker kan fremstille selv morderiske planer for "folket" som udtryk for kærlighed til fædrelandet og som en højere form for fornuft.
DE kan gøre det , så mennesker, der - måske pga mange skuffelser - ikke har så god kontakt med deres egen kærlighedsevne, tror, at nu er de begyndt at elske. Had bliver set som kærlighed.
Og sådan at de, som aldrig er trænet logisk, tror, at nu har de endelig fanget en dybere sammenhæng, en forståelse som ellers plejer at undslippe dem, når andre forklarer.
Pia Kjærsgård taler, så man kan forstå det.
Ja selv komplicerede sammenhænge kan hun gøre ganske simple, så man får en fornemmelse af at være klog sammen med hende. Og hun er et såre venligt menneske, som mener det godt:
Dybest set er det da også bedst for de her irakiske asylbørn, at vi får tvunget dem hjem til deres eget land, hvor der ikke længere er krig, sådan at forældrenes misrøgt af dem kan stoppes. Det er faktisk synd for børnene. Tænk at misbruge børn på den måde. Der banker et varmt hjerte for de danske værdier. Tænk at andre gør det mere kompliceret end det.
Jeg ville give en million for en båndoptagelse af strategimøder, hvor disse patriotiske fordrejninger planlægges.
(Man er velkommen til at kopiere artiklen - helt eller delvis)
DFs danske kristenværdier: Er båden virkelig fuld?
Dansk Folkeparti vil have fjernet religiøse symboler fra det såkaldt offentlige rum. Alle. Det bliver svært. Det danske flag er et religiøst symbol. Og bruges heftigt af selvsamme parti. Korset går igen på utallige byvåben og offentlige institutioner. Og på kirkerne naturligvis.
Korset går igen i de allestedsnærværende karakteristisk danske dannebrogsvinduer. Det bliver svært at fjerne dem. Dansk Folkeparti klynger sig til korssymbolet, som for dem betyder: Båden er fuld, der er plads for kristne - ikke muslimer. Der er plads til udlændinge, som yder, ikke til dem, som har brug for vores hjælp.
Pia K. kunne gå foran i den KULTURREVOLUTION vendt imod udtjente religiøse symboler, som den gamle venstresocialist og teologistuderende Søren Espersen satte i gang Hun kunne aftage sit middelalderlige Dagmarkors, før hun optræder på slap line i Folketinget - og fx også når hun går på TV under de tilbagevendende Mohammedkriser?
Pia Kjærsgård forsøgte forrige år i sit ugebrev at retfærdiggøre , at hun gerne måtte vise sig som korsbærer, mens andre kvinder med en anden tilladt religion ikke måtte have et tørklæde om hovedet. Hun skrev:
"Tørklædet kan .....ikke sidestilles med et kors.......... Korset er nemlig ikke – som tørklædet - et politisk symbol. I kristendommen sondres mellem Guds og kejserens – mellem det verdslige og det åndelige regimente. En sådan sondring findes ikke i islam".
Det er derfor i partiets logik heller ikke udtryk for at hun udtrykker sig politisk, når hun optræder i TV med sit Dagmarkors demonstrativt synligt om halsen midt under 1. Mohammedkrise, eller når hun på sit partis landsmøde optræder sammen med 200 politisk udvalgte partirepræsentanter i et lokale demonstrativt dekoreret med 50 faner med hvide kors.
Det er på ingen måde udtryk for, at hun blander politik og religion sammen! Så vidt selvforståelsen. Men det hænger jo ikke sammen.
Det danske flag indholder som bekendt det kristne kors, som den lokale guds søn blev mishandlet og døde på. Det gennemskues tilsyneladende ikke hos Folkepartiet, at kejseren og gud er blandet uløseligt sammen i selve det nationale flag, som bruges som blikfang og identifikationspunkt. Partiet har ydermere valgt at lade flaget indgå i dets partisymbol, endog to gange. Ingen andre partier gør mig bekendt dette.
Danske præster rejste sidste år en protest over, at Dansk Folkeparti tog Den danske Folkekirke til indtægt for dets politik. Og der er ingen særlig dækning blandt forkynderne af kristendommen til partiets politik.
Kun 2,5 % af præsterne stemmer nemlig på de danske kristenværdier i Langballes udgave: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/29080:Kirke---tro--Udlaendingepolitikken-goer-praesterne-roede
Der er en gennemgående falsk tone i Pias argumentation. Hun blander selv med slet skjult hensigt det sammen, som hun hævder bør adskilles. Hvad skal alle de kristne flag i overmængde blandes ind i hendes politiske kampagne for?
Jeg må dog medgive, at Jesus - verdens mest berømte torturoffer - er fraværende på de mange nationalkors, som udstilles og promoveres, når DF'erne mødes.
Det er kun torturinstrumentet, som vises frem.Og det er der vist en vigtig pointe i.
De danske "værdier", som Pia Kjærsgård hele tiden henviser til, bliver typisk markedsført som netop danske og ikke som kristne. Det "danske" er partiets mål ikke det kristne. Der ses altså bort fra lidelsen og åbnes for selvforherligelsen. Det danske korsfarerkors i Dansk Folkepartis udgave er uden den torturerede Kristus.
Det "danske" kan ikke rumme lidelsen i DFs version. Partiet repræsenterer vores trang til tryghed, og giver et løfte om at fortrænge det onde, som ikke er i os alle, men som kommer udefra. Og det onde, der gøres mod os, fortrænges.
Et godt eksempel: Torturofre kan på foranledning af Pia Kjærsgård og præstefætrene ikke længere blive statsborgere i Danmark.
Iflg. den konservativ folketingskandidat på Nørrebro, Anette Birch, var der allerede for to år siden 100 afvisninger af flygtninge, som med de gamle regler ville være blevet tildelt indfødsret og stemmeret og rejsefrihed. Med samme virkning for deres børn.
Det er mishandlede kristne, hinduer, ateister og muslimer, der udelukkes.
Årsagen er den fælles, at de er psykisk invaliderede, lidende mennesker. Netop deres lidelse, er begrundelsen for at ville afvise dem. Det står i bemærkningerne til loven, forfattet af den tidligere kristne præst Søren Krarup. De skal altså ikke tro, at fordi de er blevet pint og plaget, vil vi se bort fra nogle af de krav, vi generelt stiller for at lukke udlændinge ind i vort fællesskab og give fulde rettigheder. Nej, de skal tværtimod straffes dobbelt.
Man kan ikke beskylde Pia, Søren og de andre ledende politikere i DF for at være humanister, og det vil de også selv have sig betakket for.
De afviste torturofre får pga dette parti aldrig mulighed for selv at stemme og vælge Dansk Folkeparti til eller fra på demokratiets festdag. Eller trykke integrationsministerens opvarmede og forstående hånd på den nyindstiftede årlige statsborgerskabsdag. De bliver aldrig myndige statsborgere.
Man kunne ellers anlægge den betragtning, at erfaring med tortur var en glimrende baggrund for at have et engagement i demokratiet. De mest dominerende torturformer, som anvendes i verden i dag er ganske vist udviklet i hhv Frankrig og Storbritannien i demokratisk tid, men i et moderne demokrati er tortur vel nærmest at betragte som det modsatte af alt, hvad demokrati står for?
Jeg har lyst til at citere en hyppig debattør her på bloggen Thomas Proctor, som skrev:
"Intet andet dansk parti har nogensinde sammenblandet politik og religion på det symbolske plan, som dette parti gør. Kristeligt Folkeparti havde og har dog en levende diskussion af, hvad man skal forstå ved kristne værdier. Dansk Folkeparti sætter sig på det masseduplikerede kors og suggererer kristendom. Det kristne budskab reduceres stort set til åbne bruseindretninger, kolonihavehuse og grisekød dræbt med boltpistol. Altså nationale kendetegn. Næsten er den, der ligner dig selv."
(Artiklen må kopieres og genoptrykkes delvist eller i sin helhed - med kildeangivelse).
Korset går igen i de allestedsnærværende karakteristisk danske dannebrogsvinduer. Det bliver svært at fjerne dem. Dansk Folkeparti klynger sig til korssymbolet, som for dem betyder: Båden er fuld, der er plads for kristne - ikke muslimer. Der er plads til udlændinge, som yder, ikke til dem, som har brug for vores hjælp.
Pia K. kunne gå foran i den KULTURREVOLUTION vendt imod udtjente religiøse symboler, som den gamle venstresocialist og teologistuderende Søren Espersen satte i gang Hun kunne aftage sit middelalderlige Dagmarkors, før hun optræder på slap line i Folketinget - og fx også når hun går på TV under de tilbagevendende Mohammedkriser?
Pia Kjærsgård forsøgte forrige år i sit ugebrev at retfærdiggøre , at hun gerne måtte vise sig som korsbærer, mens andre kvinder med en anden tilladt religion ikke måtte have et tørklæde om hovedet. Hun skrev:
"Tørklædet kan .....ikke sidestilles med et kors.......... Korset er nemlig ikke – som tørklædet - et politisk symbol. I kristendommen sondres mellem Guds og kejserens – mellem det verdslige og det åndelige regimente. En sådan sondring findes ikke i islam".
Det er derfor i partiets logik heller ikke udtryk for at hun udtrykker sig politisk, når hun optræder i TV med sit Dagmarkors demonstrativt synligt om halsen midt under 1. Mohammedkrise, eller når hun på sit partis landsmøde optræder sammen med 200 politisk udvalgte partirepræsentanter i et lokale demonstrativt dekoreret med 50 faner med hvide kors.
Det er på ingen måde udtryk for, at hun blander politik og religion sammen! Så vidt selvforståelsen. Men det hænger jo ikke sammen.
Det danske flag indholder som bekendt det kristne kors, som den lokale guds søn blev mishandlet og døde på. Det gennemskues tilsyneladende ikke hos Folkepartiet, at kejseren og gud er blandet uløseligt sammen i selve det nationale flag, som bruges som blikfang og identifikationspunkt. Partiet har ydermere valgt at lade flaget indgå i dets partisymbol, endog to gange. Ingen andre partier gør mig bekendt dette.
Danske præster rejste sidste år en protest over, at Dansk Folkeparti tog Den danske Folkekirke til indtægt for dets politik. Og der er ingen særlig dækning blandt forkynderne af kristendommen til partiets politik.
Kun 2,5 % af præsterne stemmer nemlig på de danske kristenværdier i Langballes udgave: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/29080:Kirke---tro--Udlaendingepolitikken-goer-praesterne-roede
Der er en gennemgående falsk tone i Pias argumentation. Hun blander selv med slet skjult hensigt det sammen, som hun hævder bør adskilles. Hvad skal alle de kristne flag i overmængde blandes ind i hendes politiske kampagne for?
Jeg må dog medgive, at Jesus - verdens mest berømte torturoffer - er fraværende på de mange nationalkors, som udstilles og promoveres, når DF'erne mødes.
Det er kun torturinstrumentet, som vises frem.Og det er der vist en vigtig pointe i.
De danske "værdier", som Pia Kjærsgård hele tiden henviser til, bliver typisk markedsført som netop danske og ikke som kristne. Det "danske" er partiets mål ikke det kristne. Der ses altså bort fra lidelsen og åbnes for selvforherligelsen. Det danske korsfarerkors i Dansk Folkepartis udgave er uden den torturerede Kristus.
Det "danske" kan ikke rumme lidelsen i DFs version. Partiet repræsenterer vores trang til tryghed, og giver et løfte om at fortrænge det onde, som ikke er i os alle, men som kommer udefra. Og det onde, der gøres mod os, fortrænges.
Et godt eksempel: Torturofre kan på foranledning af Pia Kjærsgård og præstefætrene ikke længere blive statsborgere i Danmark.
Iflg. den konservativ folketingskandidat på Nørrebro, Anette Birch, var der allerede for to år siden 100 afvisninger af flygtninge, som med de gamle regler ville være blevet tildelt indfødsret og stemmeret og rejsefrihed. Med samme virkning for deres børn.
Det er mishandlede kristne, hinduer, ateister og muslimer, der udelukkes.
Årsagen er den fælles, at de er psykisk invaliderede, lidende mennesker. Netop deres lidelse, er begrundelsen for at ville afvise dem. Det står i bemærkningerne til loven, forfattet af den tidligere kristne præst Søren Krarup. De skal altså ikke tro, at fordi de er blevet pint og plaget, vil vi se bort fra nogle af de krav, vi generelt stiller for at lukke udlændinge ind i vort fællesskab og give fulde rettigheder. Nej, de skal tværtimod straffes dobbelt.
Man kan ikke beskylde Pia, Søren og de andre ledende politikere i DF for at være humanister, og det vil de også selv have sig betakket for.
De afviste torturofre får pga dette parti aldrig mulighed for selv at stemme og vælge Dansk Folkeparti til eller fra på demokratiets festdag. Eller trykke integrationsministerens opvarmede og forstående hånd på den nyindstiftede årlige statsborgerskabsdag. De bliver aldrig myndige statsborgere.
Man kunne ellers anlægge den betragtning, at erfaring med tortur var en glimrende baggrund for at have et engagement i demokratiet. De mest dominerende torturformer, som anvendes i verden i dag er ganske vist udviklet i hhv Frankrig og Storbritannien i demokratisk tid, men i et moderne demokrati er tortur vel nærmest at betragte som det modsatte af alt, hvad demokrati står for?
Jeg har lyst til at citere en hyppig debattør her på bloggen Thomas Proctor, som skrev:
"Intet andet dansk parti har nogensinde sammenblandet politik og religion på det symbolske plan, som dette parti gør. Kristeligt Folkeparti havde og har dog en levende diskussion af, hvad man skal forstå ved kristne værdier. Dansk Folkeparti sætter sig på det masseduplikerede kors og suggererer kristendom. Det kristne budskab reduceres stort set til åbne bruseindretninger, kolonihavehuse og grisekød dræbt med boltpistol. Altså nationale kendetegn. Næsten er den, der ligner dig selv."
(Artiklen må kopieres og genoptrykkes delvist eller i sin helhed - med kildeangivelse).
Abonner på:
Opslag (Atom)
