Frygt og offermentalitet
SIAD er et lille antimuslimsk parti, som stiller op til kommunevalget i Ålborg, og som er begyndt at samle underskrifter ind til at stille op til folketingsvalget.
SIAD er forkortelsen for det påståelige og manende partinavn " Stop Islamiseringen af Danmark" -
Partiet lyver ikke af lyst, men hvad der er meget mere alvorligt for at skabe angst i befolkningen. SIAD vil have danskere til at føle sig som ofre for en ulykke, der allerede er sket, og en ulykke, som vil komme.
Partiet har skabt sin egen dolkestødslegende, som består i, at de venstreorienterede med den hensigt at nedbryde den danske kultur har lukket 620.000 uintegrerbare muslimer ind i Danmark!
Disse muslimer vil inden for overskuelig fremtid overtage magten og omdanne Danmark til en islamiske stat.
SIAD der ved, at mennesker har en tendes til at angive for store tal på befolkningsgrupper, angiver derfor uden at blinke et antal muslimer, der er ca dobbelt så stort det, der normalt også officielt angives. "De andre underdriver faren!"
SIAD som redningsplanke
Denne magtovertagelse fra muslimsk side vil ske ikke blot i Danmark, men i hele Europa, hvis ikke SIAD og dets europæiske moderparti SIOE får magten og stopper "islamiseringen", som mest består i, at muslimerne får mange børn, kræver badeforhæng og specialslagtet kød i børnehaverne til deres børn, der hvor der er ikke er madpakker.
Kun SIAD tager denne trussel alvorligt og forsøger for alvor at gøre "danskerne" bange.
Den etniske udrensning
Frygt er den bedste basis for de nødvendige tiltag, som består i at
1. muslimer nægtes asyl uanset om de er reelle flygtninge og bliver henrettet ved tilbagesendelsen
2. muslimer nægtes offentlig ansættelse i stat, regioner og kommuner
3. alle muslimer udsættes for uddrivelse af landet, begyndende med dem, som anses for de mest uintegrerbare.
De "gode" muslimer, som afsværger sig deres religion, kan i første omgang få lov til at blive. Herved vil de, der ikke vil fornægte deres tro, selv have stemplet sig som fremmede og uintegrerbare.
Andre religiøse mindretal kan få lov til at blive. Muslimer anses ikke af SIAD for at være et mindretal i Danmark, som har krav på beskyttelse 1. fordi de iflg deres religiøse tilknytning vil overtage magten og afskaffe demokratiet 2. fordi der er 1,5 milliarder muslimer i verden. Muslimer afskrives således principielt rettigheder.
Dolkestødslegende og international sammensværgelse
Muslimerne er den indre fjende, som skal udryddes. Man bør ikke af den grund hade muslimerne, men i stedet alle de venstreorienterede som havde magten, da Schlüterregeringen fremlagde og fik vedtaget de udlændingelove,som var gældende indtil 2001 og som stadig støtter en uhæmmet import af muslimer (dolkestødslegenden).
Det gør de ved at at ville give større mulighed for asyl til flygtninge fra muslimske diktaturstater,som af SIAD anses for bare at være luksusflygtninge, der kommer til landet af to grunde: 1. for at nasse 2. for at deltage i islamiseringen af Danmark og Europa som del af en større islamistisk plan (den internationale muslimske sammensværgelse).
De internationalistiske venstreorienterede anses for at være landsforrædere og vil blive retsforfulgt, hvis de gør modstand mod den kommende etniske udrensning. Medlemmer der taler om at skride til henrettelser, bliver dog ekskluderet. Se "Henrik Gøtke" sagen.
Proisraelsk alliance
Når nogen antyder, at disse opfattelser i hele deres grundstruktur minder om de europæiske nazisters propaganda om, hvordan jøderne i en international sammensværgelse og i samarbejde med bolsjevikkerne truede tyskheden og den vestlige civilisation, mødes dette med anklager om antisemitisme, dvs jødehad !
Nazisternes opfattelse af jøderne anses for forkert, idet der ikke var "problemer" med jøderne, som der nu er med muslimerne, hverken i Tyskland eller i Danmark. Jøderne beskrives som velintegrerede i 1930'erne. Man vælger altså at se bort fra historiske facts om omfattende jødiske parallelsamfund.
SIAD anser det for vigtigt at lægge afstand til danske nynazister, som holder fast i jødeteorierne, selv om nazisterne har samme opfattelse af muslimerne som SIAD. Nazister må således skrive under på, at de ikke længere er nazister, før de kan melde sig ind i partiet.
Denne drejning af teorien, gør det muligt for SIAD og SIOE at alliere sig med store dele af den amerikanske højrefløj, der støtter Israel imod deres muslimske naboer og palæstinenserne, hvis flertal jo også er muslimer. Som en helgardering mod anklagen om selv at være nazister, anklages muslimer, der kritiserer Israel, for at være nazister.
Psykopatisk ufølsomhed contra pladderhumanisme
Som led i forsøget på at fremstille "os" (danskere) som ofre for "dem" (muslimerne) afmonteres ethvert forsøg på at se muslimer som ofre selv (flygtninge).
Torturofre fra Saddam Husseins rædselsregime beskrives som lykkeriddere, koransoldater og nasserøve. Det afvises som fx flæbende pladderhumanisme at fremhæve disse menneskers lidelser eller bruge dem som argument for deres ret til at være i Danmark.
For at bygge fjendebilledet op af-individualiseres muslimer. Forsøg på at skildre det enkelte menneske med følelser stemples som promuslimsk og rettet mod at åbne for den "muslimske invasion", idet det svækker modstandskraften over for fjenden.
Til at dulme eller dæmpe medfølelsen og samvittigheden bruges faste termer som "vi kan jo ikke hjælpe hele verden" og "Der må hjælpes i nærområderne"
SIAD-propagandaen er altid ukonkret i sin beskrivelse af muslimer. Det tales aldrig om muslimer, på en måde så indlevelse bliver mulig. Statistikker er af samme grund meget anvendt i "oplysningsarbejdet". Mennesker sættes på tal.
Hvor muslimer gør sig skyldige i forbrydelser, bliver de imidlertid nævnt og brugt som eksempler, der styrker det generelle billede af muslimer som forbrydere. "Muslimerne er skyldige i massevoldtægter".
SIAD er på denne måde med til at skabe modvilje og had mod muslimer, men på en måde, hvor partiet selv kan fraskrive sig ansvaret for de følelser, det sætter i gang.
De forventelige overgreb på muslimer vil af SIAD-propagandaen blive mødt med indvendingen, at muslimerne selv er ude om det, og at SIAD naturligvis ikke går ind for vold.
Ulogisk brug af statistikker
SIADs debattører er lodret afvisende over for kritik af, at man ikke følger al logiks grundregel, nemlig at man bør se forskellen mellem det enkelte og det generelle, og at man ikke uden videre slutte fra det ene niveau til det andet.
Man spiller irrationelt på følelserne og vil af samme grund aldrig begive sig ind i en diskussion om logik. Når man påpeger manglen på logik i de foretagne forkerte generaliseringer skaber SIADs debattører med vilje forvirring omkring begrebet generalisering.
De ulogiske generaliseringer er propagandaens vigtigste redskab, men naturligvis også dens achillehæl. Det er her man kan få fat og påvise løgnens metode. De ting, som SIAD påviser, er i sig selv sjældent forkerte, men det er gyldigheden og omfanget af problemernes størrelse, som for det meste er helt forskruede.
De der er interesserede i at se propagandaen folde sig ud, men heldigvis i modvind i en debat med over tusind indlæg !, kan opsøge flg link fra Ålborg, hvor SIAD forsøger at få indvalgt et talerør med kun et punkt på dagsordenen: Spar penge på "muslimerne" og fratag dem så mange rettigheder som muligt.
http://ditcentrum.nordjyske.dk/forums/t/73329.aspx
P.H. Bering - medstifter af SIAD og gammelt medlem af Den Danske Forening - skriver i ovennævnte blog:
"En troende muslim har lov tilat lyve så stærkt som en hest kan rende, og endda sværge falsk med hånden på koranen, hvis dette kan gavne islams udbredelse. (Retten/pligten til at lyve overfor "vantro" kaldes taquija). ///////////// HER ER NATURLIGVIS ET MEGET VIGTIGT DILEMMA. DET KAN BEVIRKE AT DET I REALITETEN ER UMULIGT AT UNDGÅ AT MUSLIMER I DET LANGE LØB OVERTAGER MAGTEN I ET LAND, HVIS DE IKKE FORDRIVES TOTALT, SOM DET SKETE I SPANIEN. JEG ERKENDER AT DET ER ET FORFÆRDELIGT PERSPEKTIV. MEN IGEN: DET ER POLITIKERNE, DER HAR SKABT PROBLEMET, DE MÅ VÆRE DE FØRSTE TIL AT FORSØGE AT LØSE DET. "
Dette kan kun læses sådan, at "pga den mistro til muslimer, som jeg selv er med til at dæmonisere og svække tilliden til, vil jeg ikke afvise, at den endelige og totale etniske udrensning af alle muslimer vil blive nødvendig."
Jeg erselv imod islamisering af Danmark - hvem er ikke det? - men ser den ikke som noget overhængende problem. Der er en del muslimer, men jeg ser ikke nogen islamisering af landet.
Hvis det er et problem at børnene i København spiser halalslagtet kød, så må det bare laves om.
Man behøver ikke hente dommedagskanonerne frem som SIAD gør, bare fordi man har fundet en praktisk, men forkert løsning på et konkret problem. SIAD kunne selv komme med bedre forslag, i stedet for at misbruge dette eksempel til at fremstille en overvældende trussel.
Men det åbenbart vigtigere for SIAD at skabe angst som del af deres politik. Jeg er imod SIAD, som er unuanceret, og som jeg synes er med til at skabe had mod ganske almindelige og fredelige muslimer, hvilket risikerer at gå helt galt. Man kan ikke skabe had og samtidig afskrive sig ansvaret for, at det eventuelt og ret hurtigt kan føre til vold.
Viser opslag med etiketten propaganda. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten propaganda. Vis alle opslag
onsdag den 27. maj 2009
tirsdag den 14. april 2009
Om at stramme flygtningepolitikken.
Jeg begynder at genudsende en række af mine stadig aktuelle artikler om flygtningepolitik. Jeg har redigeret lidt i teksterne. De fleste af indlæggene har været udgivet på avisen.dks blog, men her har en tavs cesurinstans valgt at gøre dem utilgængelige.
Om at stramme flygtningepolitikken.
Begrebet ”stram flygtningepolitik.”
Skrevet af: Stig Winther Petersen
Vi har tabt alene pga. sprogbrugen
De politikere, der misbruger angsten for de fremmede til egne formål, har desværre alt for længe fået lov til at monopolisere begrebet "stram". Det betyder, så vidt jeg kan se, at de har vundet på forhånd. Det modsatte af "stram" er jo slap, eftergivende, ukontrolleret, uansvarlig eller denne sammenhæng: halalhippie.
Tal for en strammere flygtningepolitik
Jeg skal opfordre alle, der ønsker en human flygtningepolitik, til altid at tale for en strammere lovgivning og samtidig bebrejde modstanderen, at han er for slap mm. Det handler ikke kun om en rent sproglig tilpasning. Det forekommer mig fx at være næsten ufatteligt slapt og uansvarligt, at vi ikke tager flere FN-flygtninge fra lejrene. Det må der straks strammes op på! Det sejler jo bare derudaf. Men vi kan ikke tage flere flygtninge, siger nogle, for vi kan ikke overkomme at integrere dem. En typisk slap og pylret holdning. Så kunne ”vi” måske stramme os lidt an i stedet for.
Kræv en strammere administration
Vi må også tale for en langt strammere og regelret administration af lovene: Rikke Hvilshøjs udlændingeservice har hele tiden været alt for slap i sin administration – selvom hun undskylder sig med, at Bertel Haarder var værre. Hun må virkelig stramme sig an og reducere alle ventetider i en fart og holde op med at forvride lovene. Hun ændrer nemlig ofte ganske eftergivende afgørelser i enkeltsager i samme øjeblik, de kommer i avisen. I stedet for at glæde os over, at hun slapt vender om i enkeltsager, bør vi kritisere det. Lovene bør virke ens for alle også for dem, der ikke kender en god journalist.
Stram op på ventelisterne
Vi må have en strammere flygtningepolitik, når det handler om hjælp til traumatiserede flygtninge. Det er da virkelig for slasket, at der er to års ventetid på behandling. Det er også for galt, at kommuner ikke ved, om en flygtning er traumatiseret og overfølsom over for stress, når man tvinger ham ud i belastende arbejde. Der bør laves nogle kontrolskemaer.
Modvirk afmægtigheden
Jeg ved ikke, hvorfor det altid lyder bedre at være stram end slap. Det har muligvis med ringmusklers funktionsmåde at gøre. Det giver måske også indtryk af større handlekraft - og det er jo populært. Jeg synes også selv, at jeg kan mærke den aggressive kraft komme bedre frem, når jeg bruger "stramme formuleringer". Jeg får en følelse af at have mere ret til at sige det, jeg gør. Og en følelse af ikke på forhånd, at have tabt til overmagten. Jeg vil derfor
opfordre alle på det humane parti til straks at eksperimentere med formuleringen af deres standpunkter.
Det humane som udgangspunkt
Jeg foreslår, at vi begynder at tale med større autoritet og insisterer på en helt anderledes fasthed og konsekvens end den slappe politik, der nu leveres på udlændingeområdet. Vi skal ikke først ud og argumentere for humane principper, vi må i stedet bilde os ind, at vi allerede er civiliserede. Vi tager dette som udgangspunkt.
Vi behøver heller ikke diskutere med Søren Krarup, om menneskerettigheder er en ny fundamentalisme og udtryk for totalitær tankegang. Det må være hans eget private problem. Han bruger det til at retfærdiggøre sin egen slappe holdning, som tillader, at man ser bort fra andre menneskers lidelse og kaster vrag på næstekærlighed. Hans parti har en forkærlighed for at vise torturinstrumentet frem - det er naturligvis korset jeg tænker på - uden det lidende torturoffer.
Slappe og uambitiøse mål
Husk den overgearede glæde, der var over at nogle ganske få ekstra kom i arbejde pga. "stramninger" i starthjælpen. Målet var sandelig ikke ambitiøst. Nøjagtigt det samme gentog sig nu med 300 timers reglen.
Vi må fremover insistere på en helt anderledes effekt af de initiativer, der tages. Glæden hos de borgerlige skyldtes snarere fornøjelsen ved at tage penge fra fattige folk, som får et kvælende stramt budget, snarere end synet af selve det slappe resultat.
Jeg kunne på stående fod foreslå den opstramning, at kommunerne blev forpligtet til at tilbyde disse ny flygtninge et lønnet arbejde, som svarer til deres forudsætninger og som ikke kræver danskkundskaber. Flygtningene har jo ikke lært dansk endnu. Man kunne så evt. tilbyde starthjælp til dem, der uden at være syge nægter at arbejde. Det er ægte stram udlændingepolitik.
Pladdersødsuppeslattenhed
Problemet er vel lige præcis, at det humane parti er drevet ind i en forsvarsposition, hvor det afmægtigt forsøger at appellere til det gode hjerte hos modstanderen ved at tale blødt og oplyse ham om ønskelige menneskelige hensyn og ved at fortælle ham, at man ikke synes, at han er så sød, som han burde være. Men pas på: Glistrup kaldte det pladdersødsuppeslattenhed og det vil ikke engang socialdemokrater mistænkes for i vore dage.
I realiteternes verden er der tydeligvis andre hensyn, der tæller tungere end de menneskelige. Allan Niebuhr, som var konservativ formand for indfødsretsudvalget, sagde fx, at "det jo nok kom til at gå ud over nogle af de forkerte", da man slækkede på udlændinges ret til statsborgerskab. Han tænkte sikkert på de mange traumatiserede torturofre, som nu ikke længere ville kunne opnå rejsefrihed og stemmeret. Han vidste det godt på forhånd, hvorfor så oplyse ham om konsekvenserne? Politikerne ved godt, hvad de laver.
Torturofre først i køen
Torturofre fra Saddam Husseins fangekældre og kz-fanger fra Bosnien skulle vel humant set netop være dem, der stod forrest i køen. Nu er de helt ude af køen. Jødesammenligningen som højrefløjen hader, fordi den er så hårdtslående, kan bruges igen og igen. ”Jødiske flygtninge, der har overlevet Auschwitz, synes vi ikke skal have dansk statsborgerskab. De er jo så dårlige til klare et arbejde og dansk har de jo også svært ved at lære. Jøder, der undgik kz-lejren, de skal have en chance.” Det er inkonsekvent og slapt, at give alle mulige andre muligheden for statsborgerskab, end netop dem, man kan kalde kerneflygtninge. Jeg vil insistere på, at de kommer forrest i køen, og at der strammes op på misforholdene.
Indfødsret som gave
Statsborgerskab fremstilles i øvrigt som en gave til udlændinge, som de selv skal have gjort sig fortjent til. Det er ikke længere en rettighed. Det virker derfor næsten frækt og i hvert fald slapt, når Udlændingeservice kan finde på at vente 1½ år med bare at påbegynde behandlingen af ansøgningerne! De 8 år en flygtning efter loven må vente på at søge forvandles rent administrativt til 9½ år.
( se artiklen :”Rikke Hvilshøjs administrationssjusk" [information.dk] )
VH Stig
Om at stramme flygtningepolitikken.
Begrebet ”stram flygtningepolitik.”
Skrevet af: Stig Winther Petersen
Vi har tabt alene pga. sprogbrugen
De politikere, der misbruger angsten for de fremmede til egne formål, har desværre alt for længe fået lov til at monopolisere begrebet "stram". Det betyder, så vidt jeg kan se, at de har vundet på forhånd. Det modsatte af "stram" er jo slap, eftergivende, ukontrolleret, uansvarlig eller denne sammenhæng: halalhippie.
Tal for en strammere flygtningepolitik
Jeg skal opfordre alle, der ønsker en human flygtningepolitik, til altid at tale for en strammere lovgivning og samtidig bebrejde modstanderen, at han er for slap mm. Det handler ikke kun om en rent sproglig tilpasning. Det forekommer mig fx at være næsten ufatteligt slapt og uansvarligt, at vi ikke tager flere FN-flygtninge fra lejrene. Det må der straks strammes op på! Det sejler jo bare derudaf. Men vi kan ikke tage flere flygtninge, siger nogle, for vi kan ikke overkomme at integrere dem. En typisk slap og pylret holdning. Så kunne ”vi” måske stramme os lidt an i stedet for.
Kræv en strammere administration
Vi må også tale for en langt strammere og regelret administration af lovene: Rikke Hvilshøjs udlændingeservice har hele tiden været alt for slap i sin administration – selvom hun undskylder sig med, at Bertel Haarder var værre. Hun må virkelig stramme sig an og reducere alle ventetider i en fart og holde op med at forvride lovene. Hun ændrer nemlig ofte ganske eftergivende afgørelser i enkeltsager i samme øjeblik, de kommer i avisen. I stedet for at glæde os over, at hun slapt vender om i enkeltsager, bør vi kritisere det. Lovene bør virke ens for alle også for dem, der ikke kender en god journalist.
Stram op på ventelisterne
Vi må have en strammere flygtningepolitik, når det handler om hjælp til traumatiserede flygtninge. Det er da virkelig for slasket, at der er to års ventetid på behandling. Det er også for galt, at kommuner ikke ved, om en flygtning er traumatiseret og overfølsom over for stress, når man tvinger ham ud i belastende arbejde. Der bør laves nogle kontrolskemaer.
Modvirk afmægtigheden
Jeg ved ikke, hvorfor det altid lyder bedre at være stram end slap. Det har muligvis med ringmusklers funktionsmåde at gøre. Det giver måske også indtryk af større handlekraft - og det er jo populært. Jeg synes også selv, at jeg kan mærke den aggressive kraft komme bedre frem, når jeg bruger "stramme formuleringer". Jeg får en følelse af at have mere ret til at sige det, jeg gør. Og en følelse af ikke på forhånd, at have tabt til overmagten. Jeg vil derfor
opfordre alle på det humane parti til straks at eksperimentere med formuleringen af deres standpunkter.
Det humane som udgangspunkt
Jeg foreslår, at vi begynder at tale med større autoritet og insisterer på en helt anderledes fasthed og konsekvens end den slappe politik, der nu leveres på udlændingeområdet. Vi skal ikke først ud og argumentere for humane principper, vi må i stedet bilde os ind, at vi allerede er civiliserede. Vi tager dette som udgangspunkt.
Vi behøver heller ikke diskutere med Søren Krarup, om menneskerettigheder er en ny fundamentalisme og udtryk for totalitær tankegang. Det må være hans eget private problem. Han bruger det til at retfærdiggøre sin egen slappe holdning, som tillader, at man ser bort fra andre menneskers lidelse og kaster vrag på næstekærlighed. Hans parti har en forkærlighed for at vise torturinstrumentet frem - det er naturligvis korset jeg tænker på - uden det lidende torturoffer.
Slappe og uambitiøse mål
Husk den overgearede glæde, der var over at nogle ganske få ekstra kom i arbejde pga. "stramninger" i starthjælpen. Målet var sandelig ikke ambitiøst. Nøjagtigt det samme gentog sig nu med 300 timers reglen.
Vi må fremover insistere på en helt anderledes effekt af de initiativer, der tages. Glæden hos de borgerlige skyldtes snarere fornøjelsen ved at tage penge fra fattige folk, som får et kvælende stramt budget, snarere end synet af selve det slappe resultat.
Jeg kunne på stående fod foreslå den opstramning, at kommunerne blev forpligtet til at tilbyde disse ny flygtninge et lønnet arbejde, som svarer til deres forudsætninger og som ikke kræver danskkundskaber. Flygtningene har jo ikke lært dansk endnu. Man kunne så evt. tilbyde starthjælp til dem, der uden at være syge nægter at arbejde. Det er ægte stram udlændingepolitik.
Pladdersødsuppeslattenhed
Problemet er vel lige præcis, at det humane parti er drevet ind i en forsvarsposition, hvor det afmægtigt forsøger at appellere til det gode hjerte hos modstanderen ved at tale blødt og oplyse ham om ønskelige menneskelige hensyn og ved at fortælle ham, at man ikke synes, at han er så sød, som han burde være. Men pas på: Glistrup kaldte det pladdersødsuppeslattenhed og det vil ikke engang socialdemokrater mistænkes for i vore dage.
I realiteternes verden er der tydeligvis andre hensyn, der tæller tungere end de menneskelige. Allan Niebuhr, som var konservativ formand for indfødsretsudvalget, sagde fx, at "det jo nok kom til at gå ud over nogle af de forkerte", da man slækkede på udlændinges ret til statsborgerskab. Han tænkte sikkert på de mange traumatiserede torturofre, som nu ikke længere ville kunne opnå rejsefrihed og stemmeret. Han vidste det godt på forhånd, hvorfor så oplyse ham om konsekvenserne? Politikerne ved godt, hvad de laver.
Torturofre først i køen
Torturofre fra Saddam Husseins fangekældre og kz-fanger fra Bosnien skulle vel humant set netop være dem, der stod forrest i køen. Nu er de helt ude af køen. Jødesammenligningen som højrefløjen hader, fordi den er så hårdtslående, kan bruges igen og igen. ”Jødiske flygtninge, der har overlevet Auschwitz, synes vi ikke skal have dansk statsborgerskab. De er jo så dårlige til klare et arbejde og dansk har de jo også svært ved at lære. Jøder, der undgik kz-lejren, de skal have en chance.” Det er inkonsekvent og slapt, at give alle mulige andre muligheden for statsborgerskab, end netop dem, man kan kalde kerneflygtninge. Jeg vil insistere på, at de kommer forrest i køen, og at der strammes op på misforholdene.
Indfødsret som gave
Statsborgerskab fremstilles i øvrigt som en gave til udlændinge, som de selv skal have gjort sig fortjent til. Det er ikke længere en rettighed. Det virker derfor næsten frækt og i hvert fald slapt, når Udlændingeservice kan finde på at vente 1½ år med bare at påbegynde behandlingen af ansøgningerne! De 8 år en flygtning efter loven må vente på at søge forvandles rent administrativt til 9½ år.
( se artiklen :”Rikke Hvilshøjs administrationssjusk" [information.dk] )
VH Stig
Abonner på:
Opslag (Atom)
