søndag den 25. oktober 2009

Skal ghettoerne nedlægges?

Hvem kommer med de kreative forslag, så indbyggere i de etnisk set meget blandede ghettokvarterer kan flytte?

Venstrefløjen har formuleret stort set alle de sociale fremskridt, der er sket i samfundet i de sidste 100 år, fremskridt som de fodslæbende borgerlige efter års modstand har måttet overtage pga det folkelige pres eller pga simpel nødvendighed.

Men venstrefløjen er nærmest mundlam, når det gælder flygtninge og indvandrere. Det ser ud som om venstrefløjen er tørret ud. Og de borgerlige - dvs magthaverne - sprudler bestemt ikke med fremskridtvenlige ideer.


Når man overhovedet kan kalde kvarterer med over 70 nationaliteter for ghettoer, en betegnelse der ellers lige modsat er beregnet på kvarterer med kun én etnisk mindretalsgruppe, så må det skyldes, at mange indbyggere i disse kvarterer lever af offentlig forsørgelse. Det være sig bistandshjælp, introduktionsydelse, starthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension eller pension. Det gælder også danskerne. Det er altså "sociale ghettoer", der tales om ikke "etniske". Indbyggerne er i høj grad det, vi med nutidens målestok må betegne som fattige.


De forskellige grupper, som tydeligvis ikke evner at solidarisere sig med hinanden, forventes at kunne leve fordrageligt sammen. Det sker vel også for det meste. Men børnene, som kommer fra disse forskelligt belastede familier, skal deles om de ressorurcer, der er. De skal holde sig fri af kriminalitet og stofmisbrug. De skal udvikle "sunde" fritidsinteresser. De skal forholde sig til den mistro, der er mellem de etniske grupper. De skal passe deres skolegang og deles om trætte lærere.

Dette vovede projekt virker naturligvis ikke. Kvartererne er overbelastede. Mange vil gerne flytte bort for at undgå kriminaliteten, som også truer deres børn.Det gælder også "nydanskere". Også forældre med børn, der har fået en dom for kriminalitet, vil gerne bort, for at kunne beskytte deres børn mod gruppepresset fra de bander,som dannes. Forældrene kan ikke styre deres store drenge, når kammeraterne trækker i dem. Forældre får at vide, at det er ulovligt at slå deres børn. De står ofte hjælpeløse.

Der er opstået en frastødende respektløs jargon også blandt de unge med udenlandsk rod, en måde at udtrykke sig på, den som minder om den, som man kender fra amerikanske gangsta-rap. Den stammer fra fattig-ghettoer i USAs storbyer befolket med kristne sorte.

Især drengene kan skabe sig en negativ identitet ved at dyrke en omvendt racisme, hvor de kan benægte deres sorte udsigter, ved at påstå, at de er bedre. Bedre end de hvide og bedre end pigerne. En oppustet selvværdsfølelse er måske det eneste de har med hjemme fra. Og en mandschauvenistisk følelse , som kun skal pustes yderligere op, når pigerne har overhalet dem i skolen.

Nazisterne i Køge har netop spillet "raceadskillelse" ud som en "løsning". Føreren foreslår, at alle danskere flytter ud, så udlændingene bliver tilbage i mere rene ghettoer. Dette er den modsatte politik af Dansk Folkepartis. DF vil forhindre ghettodannelse. Men partiet har intet gjort, for at få spredt de socialt belastede indvandrere og flygtninge, eller danskere. Partiet skaffer sig jo også netop stemmer ved ikke at løse de problemer, der er, bl.a. med den øgede kriminalitet.


Indbyggerne i ghettoerne er i høj grad det vi med nutidens målestok må betegne som fattige. Årsagen til den offentlige forsørgelse må naturligvis ses i nogle negative forhold. Arbejdsløshed, fysisk og psykisk sygdom, kronisk invaliditet som følge arbejdsskader, krigsskader, torturskader. Mange - måske op mod halvdelen - fra flygtningegruppen er traumatiserede og lider under posttraumatiske belastningsreaktioner, dvs kronisk chock. De etniske danskere er typisk kendetegnet ved kort uddannelse, og en del har alkohol- pille- og stofmisbrug.

De socialt belastede eller fattige udlændinge søger naturligvis derhen, hvor de kan få en bolig. De bebrejdes ofte, at de klumper sig sammen, men de skal jo have et sted at bo. Regeringen gør intet effektivt for at sikre en bedre fordeling i de store byer.

Det er skæbnens ironi ,at regeringen bedst sikrer sin egen overlevelse til næste valg ved som hidtil ikke at løse problemerne med kriminalitet blandt unge i ghettoerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar