DFs danske kristenværdier: Er båden virkelig fuld?

Dansk Folkeparti vil have fjernet religiøse symboler fra det såkaldt offentlige rum. Alle. Det bliver svært. Det danske flag er et religiøst symbol. Og bruges heftigt af selvsamme parti. Korset går igen på utallige byvåben og offentlige institutioner. Og på kirkerne naturligvis.



Korset går igen i de allestedsnærværende karakteristisk danske dannebrogsvinduer. Det bliver svært at fjerne dem. Dansk Folkeparti klynger sig til korssymbolet, som for dem betyder: Båden er fuld, der er plads for kristne - ikke muslimer. Der er plads til udlændinge, som yder, ikke til dem, som har brug for vores hjælp.

Pia K. kunne gå foran i den KULTURREVOLUTION vendt imod udtjente religiøse symboler, som den gamle venstresocialist og teologistuderende Søren Espersen satte i gang Hun kunne aftage sit middelalderlige Dagmarkors, før hun optræder på slap line i Folketinget - og fx også når hun går på TV under de tilbagevendende Mohammedkriser?



Pia Kjærsgård forsøgte forrige år i sit ugebrev at retfærdiggøre , at hun gerne måtte vise sig som korsbærer, mens andre kvinder med en anden tilladt religion ikke måtte have et tørklæde om hovedet. Hun skrev:

"Tørklædet kan .....ikke sidestilles med et kors.......... Korset er nemlig ikke – som tørklædet - et politisk symbol. I kristendommen sondres mellem Guds og kejserens – mellem det verdslige og det åndelige regimente. En sådan sondring findes ikke i islam".


Det er derfor i partiets logik heller ikke udtryk for at hun udtrykker sig politisk, når hun optræder i TV med sit Dagmarkors demonstrativt synligt om halsen midt under 1. Mohammedkrise, eller når hun på sit partis landsmøde optræder sammen med 200 politisk udvalgte partirepræsentanter i et lokale demonstrativt dekoreret med 50 faner med hvide kors.


Det er på ingen måde udtryk for, at hun blander politik og religion sammen! Så vidt selvforståelsen. Men det hænger jo ikke sammen.




Det danske flag indholder som bekendt det kristne kors, som den lokale guds søn blev mishandlet og døde på. Det gennemskues tilsyneladende ikke hos Folkepartiet, at kejseren og gud er blandet uløseligt sammen i selve det nationale flag, som bruges som blikfang og identifikationspunkt. Partiet har ydermere valgt at lade flaget indgå i dets partisymbol, endog to gange. Ingen andre partier gør mig bekendt dette.




Danske præster rejste sidste år en protest over, at Dansk Folkeparti tog Den danske Folkekirke til indtægt for dets politik. Og der er ingen særlig dækning blandt forkynderne af kristendommen til partiets politik.

Kun 2,5 % af præsterne stemmer nemlig på de danske kristenværdier i Langballes udgave: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/29080:Kirke---tro--Udlaendingepolitikken-goer-praesterne-roede


Der er en gennemgående falsk tone i Pias argumentation. Hun blander selv med slet skjult hensigt det sammen, som hun hævder bør adskilles. Hvad skal alle de kristne flag i overmængde blandes ind i hendes politiske kampagne for?



Jeg må dog medgive, at Jesus - verdens mest berømte torturoffer - er fraværende på de mange nationalkors, som udstilles og promoveres, når DF'erne mødes.


Det er kun torturinstrumentet, som vises frem.Og det er der vist en vigtig pointe i.

De danske "værdier", som Pia Kjærsgård hele tiden henviser til, bliver typisk markedsført som netop danske og ikke som kristne. Det "danske" er partiets mål ikke det kristne. Der ses altså bort fra lidelsen og åbnes for selvforherligelsen. Det danske korsfarerkors i Dansk Folkepartis udgave er uden den torturerede Kristus.



Det "danske" kan ikke rumme lidelsen i DFs version. Partiet repræsenterer vores trang til tryghed, og giver et løfte om at fortrænge det onde, som ikke er i os alle, men som kommer udefra. Og det onde, der gøres mod os, fortrænges.




Et godt eksempel: Torturofre kan på foranledning af Pia Kjærsgård og præstefætrene ikke længere blive statsborgere i Danmark.
Iflg. den konservativ folketingskandidat på Nørrebro, Anette Birch, var der allerede for to år siden 100 afvisninger af flygtninge, som med de gamle regler ville være blevet tildelt indfødsret og stemmeret og rejsefrihed. Med samme virkning for deres børn.

Det er mishandlede kristne, hinduer, ateister og muslimer, der udelukkes.

Årsagen er den fælles, at de er psykisk invaliderede, lidende mennesker. Netop deres lidelse, er begrundelsen for at ville afvise dem. Det står i bemærkningerne til loven, forfattet af den tidligere kristne præst Søren Krarup. De skal altså ikke tro, at fordi de er blevet pint og plaget, vil vi se bort fra nogle af de krav, vi generelt stiller for at lukke udlændinge ind i vort fællesskab og give fulde rettigheder. Nej, de skal tværtimod straffes dobbelt.

Man kan ikke beskylde Pia, Søren og de andre ledende politikere i DF for at være humanister, og det vil de også selv have sig betakket for.

De afviste torturofre får pga dette parti aldrig mulighed for selv at stemme og vælge Dansk Folkeparti til eller fra på demokratiets festdag. Eller trykke integrationsministerens opvarmede og forstående hånd på den nyindstiftede årlige statsborgerskabsdag. De bliver aldrig myndige statsborgere.



Man kunne ellers anlægge den betragtning, at erfaring med tortur var en glimrende baggrund for at have et engagement i demokratiet. De mest dominerende torturformer, som anvendes i verden i dag er ganske vist udviklet i hhv Frankrig og Storbritannien i demokratisk tid, men i et moderne demokrati er tortur vel nærmest at betragte som det modsatte af alt, hvad demokrati står for?

Jeg har lyst til at citere en hyppig debattør her på bloggen Thomas Proctor, som skrev:

"Intet andet dansk parti har nogensinde sammenblandet politik og religion på det symbolske plan, som dette parti gør. Kristeligt Folkeparti havde og har dog en levende diskussion af, hvad man skal forstå ved kristne værdier. Dansk Folkeparti sætter sig på det masseduplikerede kors og suggererer kristendom. Det kristne budskab reduceres stort set til åbne bruseindretninger, kolonihavehuse og grisekød dræbt med boltpistol. Altså nationale kendetegn. Næsten er den, der ligner dig selv."

(Artiklen må kopieres og genoptrykkes delvist eller i sin helhed - med kildeangivelse).